Ripley og Emilia besøgte Farsø Skole

VESTHIMMERLAND: I år har der været to udvekslingselever på Vesthimmerlands Gymnasium, nemlig Emilia fra Chile og Ripley fra USA.

De har begge været her via Rotary, Ripley via Farsø Rotary Klub og Emilia via Aars Rotary Klub. Deres udvekslings år på Vesthimmerlands Gymnasium (VHG) sluttede i forrige uge

I løbet af året har de gjort en indsats for at lære dansk, og de har med deres tilstedeværelse på VHG inspireret og beriget klassekammerater og andre elever blandt andet med deres sprog og kulturelle baggrund.

I løbet af deres sidste måned i Danmark blev de sendt på besøg i folkeskoleklasser. De nåede at besøge 7. og 8. klasser på Farsø Skole, Østermarkskolen og Aars Skole.

-Sidste år prøvede vi for første gang med sådanne “besøg”, og da alle (undervisere, elever og udvekslingseleverne selv) var meget glade for det, så har vi naturligvis valgt at fortsætte. Også i år har der været stor glæde over deres besøg, fortæller Mads Ilsøe, uddannelsesleder på VHG.

Gitte Thillemand, viceskoleleder på Farsø Skole siger: – Det har været en kæmpesucces med jeres besøg – det gør vi gerne igen.

-Og vi er helt enige. Det er bare med at udnytte, når verden på den måde kommer til Vesthimmerland. Måske kan det også inspirere unge her til at opsøge muligheden for at opleve udlandet?, slutter Mads Ilsøe.

Læs mere om emnerne ved at klikke på de blå blokke her:

Farsø Avis
Privacy Overview

This website uses cookies so that we can provide you with the best user experience possible. Cookie information is stored in your browser and performs functions such as recognising you when you return to our website and helping our team to understand which sections of the website you find most interesting and useful.