Restaurant Marina markerer 45 år

HVALPSUND: Tiden er fløjet af sted for indehaverne af Restaurant Marina, Mie og Peter Jeppesen, der i morgen fredag markerer at det er 45 år siden, at de etablerede Marina ved lystbådehavnen i Hvalpsund.

Året forinden Marina blev etableret, havde daværende Farsø kommune besluttet at etablere en lystbådehavn i Hvalpsund – og egentlig ville kommunen også selv opføre et tilhørende spisested.

Det blev dog droppet efter at Mie og Peter Jeppesen meldte sig på banen og tilbød at leje grunden af Farsø kommune og selv opføre deres egen restaurant.

I 1973 var byggeriet klart til at gå i gang og kun få måneder efter stod Restaurant Marina klar til åbning den 26. juli.

Spisestedet slog sig op på at servere veltillavet gammeldags dansk mad – og i rigelige mængder. Og det skulle helt fra starten vise sig at være det helt rigtige koncept. Allerede året efter åbningen, fandt den første ud af mange efterfølgende udvidelser af spisestedet sted. Og samtidig sagde Peter Jeppesen sit faste job som lædervaresælger i Viborg op og stod sin kone bi med den daglige drift af Restaurant Marina.

Ud over at holde restauranten åben, har parret aldrig været bleg for at køre tre selskaber af gangen ved siden af.  Og i dag er Restaurant Marina da også en af landsdelens mest velrenommerede inden for både a la carte mad og selskabsmiddage. Det skyldes ikke mindst, at brun sovs og wienerschnitzler stadig hitter den dag i sag – ligesom for 45 år siden.

På 45 års fødselsdagen er det dog en anden menu, parret har valgt, nemlig kalvested med tilbehør til prisen som for 45 år siden, nemlig kr.8,50.   

Se annoncen for fødselsdagen her  

 

Læs mere om emnerne ved at klikke på de blå blokke her:

Farsø Avis
Privacy Overview

This website uses cookies so that we can provide you with the best user experience possible. Cookie information is stored in your browser and performs functions such as recognising you when you return to our website and helping our team to understand which sections of the website you find most interesting and useful.