Rekordmange gik Nytårsmarch

HVALPSUND: Godt 300 friske deltagere mødte Nytårsdag op til den traditionsrige nytårsmarch i Skovbakker.

 Vejret viste sig fra sin milde og flotte side med særdeles lune temperaturer for årstiden og solskin, hvilket ifølge Peter Møller fra Lions Club Farsø er grunden til at marchen den gang har lokket ekstra mange til.

-En optælling af solgte ”hjertekort” og en optælling af biler på p-pladsen, viser at ca. 100 flere går nytårsmarchen i år i forhold til de foregående år, hvor ellers en skare af trofaste nytårsmarch deltagere tropper op uanset vejr, lyder der videre fra Peter Møller.

Nytårsmarchruten fulgte den opmærkede grønne rute med et skift til den blå rute på den sidste del af de 5,8 km. gennem Skovbakkers betagende, kuperede natur med Limfjorden i baggrunden. Kun få ekstra sving var der afmærket på ruten grundet den bløde undergrund, der indtil nu ikke har mærket meget til frost.

Undervejs kunne deltagerne krydse af på de såkaldte ”Hjertekort” med sunde tips fra Hjerteforeningen, der var medarrangør af marchen sammen Lions Club Farsø.

Vel tilbage i mål ved ”Udestuen” blev alle budt på en kop varm suppe.

Der var 23. gang Lions Club Farsø afholdt Nytårsmarchen i Skovbakker. 

Læs mere om emnerne ved at klikke på de blå blokke her:

Farsø Avis
Privacy Overview

This website uses cookies so that we can provide you with the best user experience possible. Cookie information is stored in your browser and performs functions such as recognising you when you return to our website and helping our team to understand which sections of the website you find most interesting and useful.