Rejsegilde på 24 nye boliger i Farsø midtby

FARSØ: I dag blev der holdt rejsegilde på Aars Boligforenings nye boligprojekt i Farsø midtby på den tidligere Morten Nielsen Grund.

Om den buldrende torden i baggrunden var udtryk for projektets svære start skal være usagt. Men til gengæld kunne fremmødet til rejsegildet og antallet af reserverede boliger få smilene frem. 

Blandt de fremmødte var også potentielle lejere der ønskede at kigge nærmere på byggeriet, nu hvor rå-husene er sat.  

2/3 af boligerne er reserveret
Formand for Aars Boligforening Niels Krogh Madsen stod for talen ved rejsegildet. Han sagde:  

-Rejsegildet på afdeling 400 her i Farsø består af 24 lejeboliger på ca. 100 kvadratmeter. Vi har arbejdet med projektet i lang tid. Vi har faktisk arbejdet med det siden marts 2014. Det der er det glædelige ved det, er boligkontoret nu kan oplyse at der er sat navne på 2/3 af boligerne, d.v.s. reservationer på 16 af boligerne. Så det er en god start!.  

Klar til indflytning 1. marts 2020
Vi er kommet så langt nu, at vi tog spadestik den 20. august sidste år. Og så har vi så rejsegilde i dag. Vi forventer at tidsplanen holder, således at de første beboere kan begynde at flytte ind den 1. marts 2020.  

Vi har haft nogle gode hjælpere i processen. Vi har fået meget hjælp fra kommunens forskellige afdelinger og vi har vores teknikere og rådgivere. Vi har været mange ting igennem på dette projekt, men ved fælles hjælp er det lykkedes, lød det fra Niels Krogh Madsen direkte henvendt til borgmester Per Bach Laursen, der også deltog i rejsegildet.     

Og så er der håndværkerne. De har været rare at komme op til og det er forløbet på en rigtig god måde. Det kan jeg sige, fordi jeg har fulgt de fleste af de byggemøder der har foregået. Og her er orden i tingene. Det er sjældent man ser en byggeplads så pæn som denne. Det vil jeg godt sige.  

Et byggeri vi bliver stolte af
Men det med at rose byggeriet inden det er færdigt skal man passe på med. Det har man set andre komme galt afsted med, så det vil jeg vente med indtil vi er færdige. Men jeg helt sikker på at det bliver et byggeri vi bliver stolte af, lød det fra Niels Krogh Madsen inden at de mange fremmødte gik til pølserne, som det hører sig til ved et rejsegilde.  

Besigtigelse af lejlighed
Selvom lejlighederne endnu står i sin rå skal, så var der åbnet op til en af dem i stueplan. Nærmere bestemt til en af de lejligheder, der har været rift om. For omvendt af hvad man skal tro i et 3 etagers byggeri, så er det ikke alle der gået efter udsigten ud over byen. Udsigt til grønt fællesområde med egen terrasse lige ud til, er ligeså efterspurgt blandt de opskrevne lejere, der for hovedpartens vedkommende er seniorer fra postnummer 9640-området, der ønsker at flytte fra hus til lejebolig. Placeringen i midtbyen, tæt på indkøb og aktiviteter er medvirkende til at ”Afdeling 400” er valgt.
 

Leder efter nyt navn
”Afdeling 400” er nemlig det navn nybyggeriet har indtil et navn er fundet. Og netop et passende navn var der mulighed for at komme med ved rejsegildet, således at navnet ”Morten Nielsen Grunden” kan få en afløser, selvom byggeriet uanset navneforandring er beliggende på Mortensgade.  

Det nye navn vil formentlig blive afsløret, når de først lejere flytter ind til foråret.  

Håber på udvidelse med en etape 2 
Det er endnu for tidligt at spå om hvornår en eventuel etape 2 med yderligere 22 lejligheder påbegyndes. Det afhænger af om samtlige lejligheder er udlejet, når byggeriet står færdigt.

 

Læs mere om emnerne ved at klikke på de blå blokke her:

Farsø Avis
Privacy Overview

This website uses cookies so that we can provide you with the best user experience possible. Cookie information is stored in your browser and performs functions such as recognising you when you return to our website and helping our team to understand which sections of the website you find most interesting and useful.