Refleksløb i Vester Hornum

VESTER HORNUM: Sidste torsdag var det officielt Refleks dag

Dagen er hvert år fastsat til den sidste torsdag i oktober, inden vi går over til vintertid. Årets Refleksdag har til formål at sætte fokus på synlighed i trafikken og brug af reflekser i den mørke tid.

Det ville Vester Hornum Løberne gerne bakke op om, og inviterede derfor alle interesserede i byen til at deltage i motionsløb/gåtur fra Vester Hornum Hallen torsdag aften, da mørket var faldt på. Der var til arrangementet bestilt en reflekspakke, så deltagerne fik udleveret en refleks inden motionsturen rundt i byen.

-Det er næsten umuligt for bilisterne at se en person i mørkt tøj uden reflekser, før det er for sent.  Med reflekser på tøjet, nedsætter man risikoen for at blive involveret i et trafikuheld.  Vester Hornum Løberne, som er aktive hele året rundt, forsøger at være et godt eksempel ved at bruge refleksveste, LED-bånd eller reflekser, siger formand for Vester Hornum Løberne, Inge M. Jensen.  

Arrangementet blev afsluttet med fællesspisning i Vester Hornum Hallen.

Læs mere om emnerne ved at klikke på de blå blokke her: