Radikale Venstre i Vesthimmerland vil i byrådet igen

VESTHIMMERLAND: Efter to perioder uden Radikal deltagelse i byrådet, er to lokale kandidater nu rede til igen at gøre forsøget.

Torsten Ployart Wetche, økologisk kvægbonde fra Hvanstrup ved Farsø og Karsten Kjærgaard, landmand på Livø og formand for Radikale Venstre i Vesthimmerland stiller begge op med visioner for fremtidens Vesthimmerland under mottoet: Reel og Visionær.

De to kandidater har hver især arbejdet med økologi og bæredygtighed i deres ca. 30 årige arbejdsvirke. De ønsker et andet syn på fødevareproduktion og natur, end den der præger den nuværende kommunale politik. Det handler dybest set om, i hvilken stand vi ønsker at videregive vores område til kommende generationer.

Torsten Ployart Wetche og Karsten Kjærgaard er to personer, som ikke er kendt for altid at flyde med strømmen. De har ofte, set med samtidens øjne, holdninger der er på tværs. Og de er bevidste om demokratiets værdier, hvor de så med denne beslutning gerne vil bidrage til netop det levende lokale demokrati.

Frem til valget – og efterfølgende i det nye byråd – er deres fokus på følgende emner:

Et sammenhængende naturområde er under planlægning i Trend Ådal i forbindelse med to store lavbundsprojekter, som strækker sig helt fra Limfjorden i vest og ind til Haubro. Dette skal ikke spoleres af et stort industrianlæg med solceller og vindmøller. Det eventuelt kommende energianlæg skal holde sig indenfor det allerede etablerede i Holme og Svoldrup kær.

I alt for mange (ca. 1/3) af drikkevandsboringerne i Vesthimmerland, er der fund af rester fra sprøjtemidler. Dette vidner om en uholdbar praksis gennem alt mange år, med for ukritisk brug af kemiske midler ovenpå vores fælles drikkevandsressourcer. Dette bør ændres. Arealet over vandmagasiner til drikkevand kan dyrkes økologisk eller plantes til med skov – og problemet vil være løst indenfor en generations tid.

Hele Vesthimmerland bør også medvirke og bidrage til igen at få livet til at trives i vores fælles Limfjord. Og på land kan man bidrage ved at få afgræsningen tilbage på de følsomme arealer, som jo netop afvander til åer og dermed til Limfjorden. Kreaturerne skal igen ud på markerne – og sprøjtemidlerne væk fra markerne.

Vi ønsker at fremme mulighederne for udvikling af et bredt kulturudbud og fællesskab i vores kommune, så den fortsat er et attraktivt sted at bo i.

De to kandidater vil naturligvis også gerne debattere andre emner, så de opfordrer til at man henvender sig med emner man gerne vil have på dagsordenen i det nye byråd.

Man kan derfor allerede nu forvente, at sættes krydset på en lokal radikal politiker den 18. november, er man sikker på at ens stemme går til en Reel og Visionær politik, som har børn, uddannelser, sundhed og den grønne omstilling – kort sagt fremtiden – i fokus.

Læs mere om emnerne ved at klikke på de blå blokke her:

Farsø Avis
Privacy Overview

This website uses cookies so that we can provide you with the best user experience possible. Cookie information is stored in your browser and performs functions such as recognising you when you return to our website and helping our team to understand which sections of the website you find most interesting and useful.