Rådhuscenter har udvidet til Coop365

FARSØ: Der er i over et år blevet arbejdet på, at Fakta i Farsø Rådhuscenter kan blive til en Coop365, Coops nye lavpriskoncept.

At det skulle blive på bekostning af et andet ”familiemedlem”, nemlig SuperBrugsen – ligeledes beliggende i Farsø Rådhuscenter og ejet af Coop, havde ingen dog forventet.

Men sådan blev det. SuperBrugsen havde sidste åbningsdag den 12. marts, mens Coop365 i den modsatte ende slog dørene op til den helt nye butik, i lokalerne hvor Fakta tidligere havde ligget.

Har været undervejs i et år
Centergruppen I/S, som er ejer af Farsø Rådhuscenter, fik henvendelsen fra Coop i februar måned sidste år, og der blev arbejdet på projektet hen over sommeren.

Spadestik i oktober
I midten af oktober sidste år blev det afsløret at Fakta blev til en Coop365, og der i den forbindelse skulle bygges til Farsø Rådhuscenter, således at butiksarealet kunne blive 250 m2 større. Der blev taget første spadestik til udvidelsen kort tid efter.

Coop365 råder over 1.100 m2, hvor de 750 m2 er butiksareal mens resten er lager, bake-off, kontor og velfærdsfaciliteter til personale.

Større butik og nyt indgangsparti
Desuden har Farsø Rådhuscenter fået et nyt indgangsparti fra Dr. Ingrids Vej. Når man træder ind i det nye fremrykkede indgangsparti vil man opleve en større indgang til Coop365 til venstre med egne skydedøre. Til højre vil man via et gangareal også skulle passere skydedøre for at komme videre ind i Farsø Rådhuscenter. Et tidligere ubenyttet indendørs gangareal er blevet udnyttet til en flaskepantautomat, som kan betjenes udefra.

Alle p-pladser er bibeholdt
Selvom om udvidelsen af Farsø Rådhuscenter er kommet tættere på p-pladserne langs Dr. Ingrids Vej er der ikke kommet færre af dem. Alle er bibeholdt. Til gengæld er et tidligere buskads mod Søndergade blevet fjernet for at give en bedre vareindlevering til Coop365, men også for at give plads til en ny Coop365 pylon, der synliggør den nye butik mod hovedgaden.

SE ÅBNINGSFESTEN FOR COOP365 HER

DISSE HÅNDVÆRKERE HAR VÆRET MED TIL UDBYGGE FARSØ RÅDHUSCENTER TIL COOP365

Læs mere om emnerne ved at klikke på de blå blokke her:

Farsø Avis
Privacy Overview

This website uses cookies so that we can provide you with the best user experience possible. Cookie information is stored in your browser and performs functions such as recognising you when you return to our website and helping our team to understand which sections of the website you find most interesting and useful.