Promenaden former sig

HVALPSUND: Har man ikke besøgt Hvalpsund i stykke tid, så vil man blive overrasket – positivt forstås.

Mange områdefornyelsesprojekter er i gang, deriblandt den nye promenade langs kystlinen, som skal forbinde byens to havne.

Det er et projekt som har været på ønskesedlen i over 25 år og som altså nu er en realitet.

Størstedelen af promenaden er støbt færdig og klar til at gå på.

-Men starten og slutningen på stien må vente lidt endnu, fortæller planlægger i Vesthimmerlands Kommune Peter Sørensen.

Men det anlagte stykke af promenaden er faktisk og forud for tidsplanen. Den skulle først være anlagt til efteråret. Det betyder en anden rækkefølge ligesom projekterne udvikler sig hele tiden.

Det første stykke af promenaden fra Havnepladsen forbi Remisen mangler færdiggørelse af kyststikringen inden den kan etableres.

Dette sidste stykke af promenaden forbliver til gengæld i stabilgrus et stykke tid endnu.

Det sidste stykke promenaden afventer en eventuel udvidelse af lystbådehavnen til husbåde som kræver opførelse af en ny helårsservicebro m.m. For ikke at ødelægge en nyanlagt promenade med tunge gravemaskiner, så er den sidste del af promenaden frem mod lystbådehavnen alt indtil videre udlagt som grussti, men må altså benyttes.

-Det giver også lidt arbejdsro og mulighed for at tænke spændende løsninger omkring at koble promenaden, plateauet (som bl.a. Flugten til Hvalpsund vil bruge) husbådedelen og den nyanlagte molesti sammen, fortæller Peter Sørensen.

To nye badebroer langs promenaden vil blive opført næste forår, og til den tid vil også bænke og lys langs promenaden være opsat.

En planlagt ca. 1,2 meter bred trappe ned over stenkastningen i granitsten, er til gengæld sat på standby, da den vil være for glat og dermed for farlig at benytte. I stedet bygges en trappe i træ. Formålet med trappen er at man komme ned på stranden lige efter Remisen i stedet for at skulle gå hele vejen udenom stenkastningen.   

Sådan kommer promenadestykket til at tage sig ud, når det er helt færdigt om et års tid.

Læs mere om emnerne ved at klikke på de blå blokke her: