Programmet var udvidet i Vesterbølle – FOTOS

VESTERBØLLE: Bag Høstweekenden i Vesterbølle i weekenden stod Foreningen Levende Landsbykultur og Vesterbølle Beboerforening.

Sidstnævnte havde udvidet sit program betragteligt i forhold til tidligere.

Ved indkørslen til Vesterbølle skulle man således vælge, hvad man ville se først.

-Vi vil gerne tilføre noget nyt til programmet, fortæller Karsten Møller fra Vesterbølle Beboerforening. Det glædede os derfor meget at ungegruppen fra Veterantraktorforeningen i Haubro ”De unge på de gamle” både ville lave Speedfarming – altså 1 års markarbejde udført på 2 timer, New Zealandsk traktortræk og komme med en udstilling af gamle traktorer og maskiner.

Først skulle der naturligvis høstes og presses, ligesom halmballerne skulle bjærges.
Herefter fulgte anden del af Speedfarming nemlig pløjning. Derefter skulle der harves, tromles og såes. Altså et helt års markarbejde vist på få timer
Tørsten skulle naturligvis slukkes undervejs under det hårde høstarbejde

Alt forløb rigtigt fint og der blev knoklet i marken, men det tog lidt længere end planlagt, siger Karsten Møller. Og så skal vi også have kigget på måden hvordan vi får de besøgende ud på den bagerste mark. Der skal nok lidt flere traktorture derud, gør Karsten Møller op.

Beboerforeningen havde også både veteranbiler og nye biler til udstilling – ligesom flere lokale virksomheder var kommet for at vise grøn energi frem.

Som noget nyt var er også lokale udstillere. Her er det Hessellund El med varmepunper.

Der var godt med besøgende lørdag, der gav sig god tid til at besøge udstillerne og fik sig en is, en vaffel eller pølse i madteltet.

Det gjorde også godt med en is fra Den Gamle Foderstof

Lørdagen sluttede af med aftenfest i teltet, hvor beboere i Vesterbølle og deltagere i høstweekenden kunne deltage.

Desværre sluttede festen brat lørdag aften ved 22.30-tiden. Nogle kom op at slås og kom slemt til skade, og der blev tilkaldt en ambulance. Politiet kom også. Selvom slagsmålet var foregået udenfor teltet, så opstod der en dårlig stemning, og vi besluttede at lukke festen og bede alle om at gå hjem, fortæller Karsten Møller. Det er trist når få personer ødelægger festen for andre.

Men episoden lørdag aften får ikke beboerforeningen til at miste modet. Næste år vil programmet være udvidet igen.

Læs mere om emnerne ved at klikke på de blå blokke her: