Prisstigninger gør Sundhedens Hus dyrere at opføre

FARSØ: Byggebranchen har længe været ophedet, og som følge heraf har ydelser og byggevarer i forskellig grad været ramt af prisstigninger. Det rammer nu også opførelsen af Sundhedens Hus i Farsø.

Knap 1. mio. kr. dyrere
Den 29. april blev der afholdt licitation på Sundhedens Hus. Licitationsresultat samt ventede udgifter til ladestander, indeksering og forventede ekstraordinære prisstigninger medfører en manko på kr. 971.860 i forhold til projektets budget på kr. 16.371.834. Heri indgår det bevilgede tilskud fra Sundheds- og Ældreministeriet på kr. 3.765.000.

Prioriteres
Styregruppen for Sundhedens Hus har derfor indstillet overfor Sundhedsudvalget i Vesthimmerlands Kommune at der tilføres kr. 971.860 til projektet, idet projektet ses nødvendigt at prioritere. Sundhedsudvalget har efter behandling af forespørgslen på et møde den 4. maj, valgt at indstille overfor byrådet og økonomiudvalg, at projektet tilføres de manglende penge.

Der kan ikke hentes væsentlige besparelser ved at opføre færre kvadratmeter

Udskydelse vil gøre projektet endnu dyrere
Dimensioneringen af Sundhedens Hus – med bl.a. indre atriumgård – giver ikke grundlag for umiddelbart at reducere i projektets samlede 665 kvm. for herved at hente en besparelse, idet dette vil medføre helt nye tegninger med deraf følgende omkostninger hertil. Forhandling med delentreprenører forventes desuden ikke at medføre besparelser i forhold til de indkomne tilbud ved licitation.

En eventuel udskydelse af projektet udover tre måneder fra licitation vil medføre behov for nyt udbud med forventeligt højere priser, og formentlig også en forsinkelse i det samlede projekt, som i nuværende tidsplan forventes afsluttet ultimo 2023.

Eller på indretningen af huset.

Læge klar til at flytte ind når huset står klar
Kommende lejer, praktiserende læge Steinar Sandberg, har ønske om indflytning i slutningen af 2023. Ved behov for udskydelse af projektet har Steinar Sandberg mulighed for at forsætte i sin nuværende praksis i en periode og afvente indflytning til senest medio 2024.

Forventning om 3 læger i Sundhedens Hus
Ved en udskydelse af projektet kan der være usikkerhed om, hvorvidt det tildelte ydernummer, som Region Nordjylland har knyttet til Sundhedens Hus, kan opretholdes. Ydernummeret er en tilladelse til at drive almen praksis, men hvor der ikke følger nogle patienter med. Steinar Sandberg har som mål at udnytte dette nul-ydernummer, og på sigt blive tre praktiserende læger i Sundhedens Hus. Hvis dette mål indfries er det samtidig forventningen, at lægerne vil kunne udnytte det samlede antal kvadratmeter i Sundhedens Hus.

Ved en tilførsel af 971.860 kr. til projektet udgør Vesthimmerland Kommunes andel at opførelsen af Sundhedens Hus samlet kr. 13.522.694

Læs mere om emnerne ved at klikke på de blå blokke her: