FARSØ: Ikke kun den seneste tids megen regn giver udfordringer på fodboldbanerne på Farsø Stadion, men også en omlægning af Bane 1 – også kaldet opvisningsbanen, gør at banen p.t. er helt ude af drift.
Kampprogrammet er lige nu meget tæt og tit spilles der flere hjemmebane kampe samtidig. Det var f.eks. tilfældet i torsdags, hvor kunstgræsbanen og den sydligste del af Farsø Stadion måtte tages i brug for at afvikle tre 11-mands kampe samtidigt.

Bane 1 er taget ud af drift, fordi der lige nu spirer græs, der hvor der tidligere var cindersbane omkring fodboldbanen. Tanken med udvidelsen af Bane 1 er, at man kan rykke Bane 1 mod nord og syd for at modgå slidtage på græsset, men også for at man i det daglige kan spille på tværs af banen i forbindelse fodboldtræningen.
Det forventes at Bane 1 kan tages i brug igen i løbet af 14 dage.
/cf

