test

Politikerbesøg på Vester Hornum skole

VESTER HORNUM: På Vester Hornum skole arbejder 8. og 9. kl. op til valget med valg og politik.

Folketingsmedlem Pernille Vigsø Bagge besøgte i sidste uge Vester Hornum skole, for meget aktuelt at fortælle om hvordan et folketingsvalg forberedes og foregår.

Sidste onsdag var eleverne så heldige at få besøg af en vaskeægte politiker.

Pernille Vigsø Bagge kunne i sit stramme program finde plads til at besøge klasserne. Det blev til et par gode timer med mange informationer om, hvordan et valg forberedes og foregår. Der blev også tid til små sjove historier fra Pernilles hverdag som politiker og fra arbejdet på Christiansborg.

Eleverne fik mulighed for at få svar på forskellige spørgsmål, der gav et større indblik i politiske sammenhænge ud fra praktiske eksempler.

Det var et frisk pust fra virkelighedens travle, og for nogle elever, måske også lidt kedelige politikerverden, at Pernille Vigsø Bagge gjorde den nærværende og vedkommende.

 

Læs mere om emnerne ved at klikke på de blå blokke her: