Pluto rykker til posthus i 2020

FARSØ: Skolefritidsordningen Pluto rykker ind i august 2020. Det er det, planen for omdannelsen af det tidligere posthus på Stationsvej til SFO, gerne skal munde ud i.

For det første er der afsat kr. 500.000 i 2019 og 2,5 mio. i 2020 til projektet fra Vesthimmerlands Kommune. Det er et godt udgangspunkt for arbejdsgruppen, der havde opstart i slutningen af januar og her fik de store linjer for anvendelsen af posthusbygningen på plads.    

Det der er 1. prioritet er at der skabes plads til SFO’en Pluto med plads til 80-90 børn samt 7 voksne med tilhørende faciliteter.  

”Pluto børnene”, der går i 2 og 3. klasse har i efterhånden nogle år måttet dele fællessalen med skolen, hvilket ikke har været optimalt og derforuden har der kun været plads til 65 børn.   

-Med det tidligere posthus, som er et regulært hus og meget let at indrette, får vi muligheden for at indrette mange små funktionsrum til alt lige fra computere til boldspil, fortæller Dorthe Rolighed, SFO og Indskolingsleder på Farsø Skole, der naturligvis indgår i arbejdsgruppen.   

-Vi har også haft inde i overvejelserne at musiklokalet også skulle flytte med til posthuset, som på denne måde vil kunne bruges i både SFO tid og skoletid. Men vi har vurderet, at vi ikke har plads til musiklokalet i første omgang.  

Ud over indretningen af selve posthuset har arbejdsgruppen også kigget på udearealet.  

Der er også brug for udeareal og sikker trafik ved den nye SFO bygning, der i øvrigt er nabo til SFO’en Kometen, der er for børn i 0. og 1. klasse.  

-Det betyder givetvis, at vi kommer til at inddrage et par parkeringspladser ved posthusbygningen, siger Dorthe Rolighed, der meddeler at arbejdsgruppen mødes igen i slutningen af juni, hvor ønsker bliver omsat til konkrete planer og skitser.     

 

Læs mere om emnerne ved at klikke på de blå blokke her: