Pløj og Møg

MYRHØJ: Javist, det er tid for forårsklargøring af såjorden, og her er der altså ikke tale om køkkenhaven, men derimod markjorden.

Og hvorfor skal markarbejdet altid udføres af supermoderne og overdimensionerede maskiner, synes landmand John Andersen på Myrhøjvej ved Strandby, at tænke.

Derfor havde han påskelørdag, for andet år i træk, inviteret nostalgien og vennerne fra Veterantraktorklubben til forårspløjning – eller ”Pløj og Møg”, for der skulle naturligvis samtidig vendes noget næring i jorden. Traditionel husdyrgødning spredt på marken med en god gammeldags møgspreder.

At man var kommet på landet, var ikke til at tage fejl af. Den meget landlige duft af møg blandet med ihærdige landmænd på deres traktorer efterspændt af 2 furede plove, harver og såmaskiner, gav syn for sagen om hvordan afgrøderne bliver til ifølge de gamle landmandstraditioner.

På marken ved siden af blev der sået og taget gulerødder op af landmand og indehaver af Kjærs Stalddørssalg, Leon Kjær. Dette var også en del af arrangementet, ligesom en pløjekonkurrence mellem de tre campingpladsejere Ketil Frisendahl, Myrhøj Camping, Lars Brandt, Ertebølle Camping og Krik Meurs, Farsø Fjord Camping var det.

Det flotte påskevejr overstrålede desværre arrangementet, så det fik ikke den publikumsmæssige tilslutning som forventet. Men frem for alt, arrangørerne havde det sjovt og fik taget godt fat på forårssåningen i det fremspirende forår.

Læs mere om emnerne ved at klikke på de blå blokke her:

Farsø Avis
Privacy Overview

This website uses cookies so that we can provide you with the best user experience possible. Cookie information is stored in your browser and performs functions such as recognising you when you return to our website and helping our team to understand which sections of the website you find most interesting and useful.