FARSØ: Plejehjemmet Højgaarden åbnede 1. september 1973. Måneden efter blev plejehjemmet officielt indviet. Selvom det kun er 50 år siden, at Plejehjemmet Højgaarden blev bygget, så er meget allerede ved at gå i glemmebogen. Det er forbløffende lidt der findes om opførelsen af Højgaarden.
Det kan skyldes, at Højgaarden ved dets opførelse ikke var et rent kommunalt projekt men under Nordjyllands Amt sammen med Farsø Sygehus.
Stor byggeaktivitet ved Højgaardsvej i starten af 1970’erne
Men at der var stor byggeaktivitet fra amtets side i starten af 1970’erne skal der ikke herske nogen tvivl om. For 2 år forinden i 1971, stod Farsø Sygehus’ nye bygninger langs Højgårdsvej klar til ibrugtagning. Herefter fortsatte byggeriet – for øvrigt med de samme entreprenører og i samme byggestil, på den anden side af Højgårdsvej, som blev Plejehjemmet Højgården.
Et fælles amtslig og kommunalt plejehjem
Ideen om et fællesskab mellem det tidligere Aalborg Amt og Farsø Kommune opstod i 1966. Sygehusinspektør G. Lauridsen sagde ved indvielsen at Højgaarden: – Dette forslag gav betingelser for at vi kunne få et stor plejehjem og tillige udnytte den nære forbindelse med det nye sygehus i Farsø, bl.a. ved en samlet administration og ved fælles køkken.
Plejehjemmet Højgaarden kostede 13,7 mio kr. at opføre med et bebygget areal på 4.980 m2 plus 1700 m2 kælder. Plejehjemmet Højgaarden var inddelt i tre afdelinger ”Gyvelgangen”, ”Lynggaarden” og ”Grønnegangen”. Der var i alt 72 værelser, fordelt med 36 a-pladser under Nordjysk Amt og 36 b-pladser under Farsø Kommune. Herudover var der 16 dag-pladser.
Ud over de 72 værelser blev bygget der en stor fællessal ”Forsamlingshsuet” til 200 personer, kondirum og hobbylokale. Udenfor to store grønnegårde.
Som forstander var Grethe Mortensen ansat. Hun kom som tidligere afdelingssygeplejerske på sygehus Aalborg Nord. Foruden Grethe Mortensen blev der ansat 58 personaler, heraf var de 31 uddannede sygehjælpere.
Plejehjemmet bestyrelse og byggeudvalg bestod af de tre amtsrådsmedlemmer: Overportør Svend E. Frederiksen, Aalborg(formand), dyrlæge Per Sæderup, Vegger og overbaneformand Simon Schødt, Hornum samt tre medlemmer af Farsø Kommunalbestyrelse: Borgmester B. Nielsen-Mann, Flejsborg (næstformand), viceborgmester Søren Elkjær, Alstrup og socialudvalgsformand Chr. Rieks, Farsø
Ovennævnte oplysninger stammer ikke fra diverse arkiver eller protokoller, men fra få artikler i Løgstør Avis.
Heldigvis kan en tidligere ansat bidrage med yderligere historie
Derfor er det heldigt, at Jonna Jørgensen ansat på Højgården fra 1977 og frem til 2007, her i 50-året har kunnet bidrage med noget mere historie og nogle anekdoter fra tiden hvor hun var ansat. Det gjorde hun i forbindelse med 50 års fejringen af Plejecenter Højgården i sidste uge.
Hun fortæller:
-I slutningen af 1960’erne skete der rigtig stor udvikling i Farsø. I 1967 købte kommunen gården der hed Højgaarden. Bygningerne og den jord der hørte til var på ca. 40 tdr. land og kostede kr. 460.000. Det var mange penge dengang. Stuehuset blev indrettet som byens første børnehave. Højgaardens Børnehave blev indviet i 1969. Jorden blev udstykket, og man havde planer om plejehjemmet, men samtidig med, blev der udstykket 158 parcelhusgrunde til det nye Højgårdskvarter. Men vi skal heller ikke glemme, at på den anden side af vejen stod der et sygehus. Det nye sygehus stod klar i 1971.
Selv kom Jonna Jørgensen og hendes mand til Farsø i 1977 til et nyt hus i Højgaardskvarteret. Hun kom fra Dronninglund Sygehus og var interesseret i et job på sygehuset. Der var ingen job ledige på sygehuset, men det var der til gengæld på Højgården. Til Jonna Jørgensens store overraskelse, tilbød forstander Grethe Mortensen hende efter få minutters samtale over telefonen et barselsvikariat i plejen og hun var ansat fra 1. maj 1977 som 21 årig. Der var meget struktur på Højgården – på den gode måde. Ingen var i tvivl om hvad man skulle lave og gøre. Alle bar hvide kitler.
Højgaarden var en stor bygning. Den bestod af 3 afdelinger: Lynggangen, Grønnegangen og Gyvelgangen. Boligerne dengang var et-rums med bad og toilet. Frem til 1989 var Højgården amts-kommunal. Herefter overtog kommunen hele driften. I den amtskommunale periode stod forstanderen for den daglige drift mens det var sygehusdirektøren der var den øverste chef. Der var fælles administration med sygehuset og fælles køkken. Forbindelsen mellem de to matrikler foregik gennem tunnelen under Højgårdsvej. Sygehusportøren kom med madvognen. Det var også sygehusportøren der hentede vasketøjet. Så tunnelen blev flittigt brugt.
Man havde også fælles depot. Sygehusartikler og engangsartikler var fælles med sygehuset. Når man boede på plejehjem dengang fik man udbetalt lommepenge som var en del af pensionen. Men hvis man skulle have en god cigar, cigaretter og holde avisen, så var der ikke meget tilbage af lommepengene. Ellers var resten gratis. Det vil sige at medicin, alle personlige toiletartikler, frisør og fodterapeut var gratis. Der var også fast læge tilknyttet fra lægehuset på Højgårdsvej.
Sengetøj, håndklæder og undertøj blev leveret fra regionsvaskeriet. Der var ingen forskel på herre- eller dameundertøj, det kom kun an på størrelsen. Beboernes private tøj blev vasket i et fælles vaskeri i kælderen. Ud over at det var vasket, var det strøget og leveret.
Hver afdeling havde fast personale og med egen afdelingssygeplejerske. Der var tre rengøringsansatte der mødte ind alle ugens syv dage. Der var en kaffedame der servicerede hele huset. Aktivitetstilbuddet hed Terapien. Højgården var lidt i front m.h.t. nye hjælpemidler. Vi havde en meget dygtig ergoterapeut. Højgården var også i front omkring demensområdet. I 1998 blev Lynghuset bygget til. Bøgehuset blev bygget fra 2002-04 og til sidst Kastanjehuset i 2012.
Der blev lavet udflugter for beboerne, afholdt juletræsfest. Hvert år blev der afholdt en stor fest Det var årets højdepunkt på Højgården. Alle sejl blev sat ind med forskellige kendte kunstnere som var inviteret. Det var Katy Bødtger, Bjørn Tidemann og i den genre. Det var stort!. Det var samtaleemne længe før og længe efter. Hvad skulle man have på ?. Borgerne skulle have nyt tøj. Alle skulle til frisør. Festens forberedelser blev delt ud til hele højgården, der blev pyntet op, forberedt sange. Det var en fantastisk aktivitet i lang tid. Der blev også inviteret gæster som havde deres tilknytning til Højgården. Festlighederne gav ny energi.
Fremtiden
Tilhørerne til Jonna Jørgensens fortælling i forbindelse med fejringen i sidste uge spidsede ører. Det gjorde de også til Søren Byrjalsens jubilæumstale. Han er formand for Ældrerådet I Vesthimmerland og havde af centerleder Lene Arved Nielsen fået opgaven at kigge ind i fremtiden – altså de næste 50 år.
Ifølge Søren Byrjalsen en umulig opgave fordi teknologien går så hurtigt. Men han lagde stor vægt på velfærdsteknologi så folk kan være selvhjulpne langt op i alderen og måske ikke skal på plejehjem.
Gaver fra Højgaardens Venner
Formand for Højgaardens Venner Kjeld Nøhr, kunne fortælle at venneforeningen hen over efteråret, som jubilæumsgave, havde afholdt flere fællesspisninger for beboerne og deres pårørende på Højgaarden, hvor mad og vin var betalt for beboerne. Kjeld Nøhr kunne også fortælle at Højgaarden havde fået foræret et nyt klaver i anledning af jubilæet.
Jubilæet fejret hele dagen
Ud over Åbent Hus arrangementet, bød 50 års jubilæet også på eftermiddagskaffe, underholdning og festmiddag for husets beboere, pårørende og personale. Her var 170 deltagere tilmeldt. Det kan godt afsløres num at underholdningen bestod af besøg af ”Dronningen”.
/cf
