FRAGTRUP: Farsø PavaCenter A/S er netop blevet udnævnt til årets Pava center 2011 blandt samtlige Pava centre i Danmark.
I weekenden blev den årlige generalforsamling i Pavas forhandlerforening afholdt i Svendborg.
Ved generalforsamlingen kårer Pava Produkter A/S årets Pava center, hvilket samtlige 76 Pava center-ejere ser frem til med spænding.
I år gik prisen til Farsø PavaCenter A/S, hvis ejer, Steffen Jeppesen, med stolthed og glæde modtog prisen, en guldplatte til ophæng i virksomheden samt blomster og en rejsecheck på 10.000 kr.
Steffen Jeppesen og medarbejderne udtrykker stor tilfredshed og glæde med udnævnelsen og er stolte af at kunne leve op til Pavas krav og kriterier. Her kan der blandt andet nævnes overholdelse af Pavas koncept, kundepleje, markedsføring, FDM stikprøvekontrol og ikke mindst strukturerede forretningsgange, samt at Farsø PavaCenter A/S på adressen, fremstår som et pænt og ryddeligt Pava center.
For blandt andet at fejre succesen oplyser Steffen Jeppesen, at Farsø PavaCenter holder åbent hus næstkommende weekend. Her vil der være forskellige aktiviteter, lidt til ganen og ikke mindst være tid til at få en snak om, hvad Farsø PavaCenter har at tilbyde bilejerne.
Farsø PavaCenter, som er placeret på Fragtrupvej 22, blev grundlagt af Ole Willumsen i 1986 som Fragtrup Auto. I 1999 blev forretningen udvidet med Pava rustbeskyttelse. Steffen Jeppesen blev ansat i 2004 og overtog forretningen i 2006, og koncentrerer sig i dag udelukkende om Pava rustbeskyttelse og bilpleje. Farsø PavaCenter er i dag Nordjyllands største PavaCenter men ambitionerne er større for Steffen Jeppesen, som også udvider forretningen, til også at omfatte Viborg i det midtjyske.
Firmaet har i dag en medarbejderstab på 8 ansatte.