COVID-19: Forud for påskeferiens start inviterede sundhedsminister Magnus Heunicke og sundhedsmyndighederne her til eftermiddag til en status på Covid-19 og genåbningen.
Men ikke mindst også med en appel om at passe godt på hinanden i påsken, der traditionelt får familier til at mødes til påskefrokoster og andre sammenkomster.
Forsamlingsloftet lyder stadig, at man anbefales kun at mødes 5 personer indenfor, mens loftet er hævet til 10 personer udendørs.
-Kontakttal og smittetal ser fint ud for nuværende, men det kan ændre sig hvis vi ikke passer på. Vi er begyndt at slække på afstanden mellem hinanden og det er farligt fordi den britiske variant smitter mere, lød det fra Magnus Heunicke.
– Vi står foran påsken, og vi har set, hvordan højtider kan accelerere smitten. Og det kan vi ikke have i Danmark. Men det er op til os alle sammen. Der er ikke nogen regler, der kan redde os her, lød det fra sundhedsministeren.
Se få mennesker og gå udenfor
Samme budskab lød fra sundhedsstyrelsen direktør Søren Brostrøm
Også sidste år i påsken var der corona. I år står vi i en god situation. Det skal vi være glade for. Vi ved nu hvad der skal til for så epidemien ikke breder sig igen, men det er vigtigt at huske på, at vi år har at gøre med en mere smitsom variant.
– Én ting er afstanden. Det andet er antal af personer, man ses med. Og husk også én ting til: Gå udenfor. Det smitter langt mindre, når man er udenfor end indenfor. Afstand, og hvor mange vi ser, er stadig den magiske kugle i forhold til at bryde smitten.
– Lad os nu aftale, at vi alle sammen får en påske, som er god og sikker, og som også betyder, at vi kan fortsætte med genåbningen efter påske, lød apellen fra Søren Brostrøm.
Brostrøms (Sundhedsstyrelsens) 7 gode råd:
1. Se så få som muligt
2. Se gerne de samme
3. Gør det udendørs
4. Hold afstand
5. Ses gerne ikke for længe
6. Husk mundbind
7. Bliv testet forebyggende