Parkeringskaos er blusset op igen

FARSØ. Det er ikke første gang, at vi her i avisen har skrevet om parkeringskaos på Torvet. Et problem som slet ikke burde være der, for det er ikke tilladt at parkere på Torvet foran Torvet 1 og apoteket med undtagelse af parkeringslommen ud mod hovedgaden. Eller er det ?

Flere raser over den ulovlige parkering der ovenikøbet foregår på kryds og tværs. Opfattelsen er blevet sådan, at hvis der allerede holder en bil parkeret på Torvet, så kan jeg vel også.

Parkeringen er blevet så omfattende at Minibusserne som bringer og henter K-klasse eleverne ikke kan komme ud på hovedgaden, fordi der enten parkeres foran den hvide bom eller ved udkørslen.

Sådan står skiltet på Torvet. Gælder skiltet kun for p-lommen som det er tænkt eller for hele Torvet?. Mange billister er i tvivl.

Der er derfor stillet spørgsmål ved om parkeringsskiltet ved parkeringslommen udfor Torvet er blevet vendt, og man som billist vil opfatte det som om, at der må parkeres på selve Torvet.

For kigger man på den modsatte side af vejen – foran Hotel Farsø, står skiltet ved p-lommen nemlig drejet anderledes.

På modsatte side ved Hotel Farsø står skiltet sådan ved p-lommen.

En borger har naturligvis forespurgt Vesthimmerlands Kommune, der siger at skiltet ved Torvet står rigtigt. Hvis det skal tydeliggøres yderligere, skal der sættes parkering forbudt skilte op på Torvet.

/cf

Læs mere om emnerne ved at klikke på de blå blokke her: