Af: Lars Rem, Hvalpsund, Folketingskandidat for Nye Borgerlige (D)
Jeg var i tyverne i firserne, ”Fattigfirserne”, Anker Jørgensens socialdemokratiske regering havde lige givet op.
Efterladende et Danmark, efter en energikrise og høj inflation og statsfinanser der i Europa kun blev set værre i Grækenland. Grækenland …….. tænk lige over det!
En krise der blev imødegået med tiltag, finanseret af lån på lån.
Tilbage til firserne, Poul Schlüter blev statsminister, med den opgave at få landet tilbage på fode.
Det blev gjort med hård hånd, der var ikke meget at glæde sig over, bare se på kartoffelkuren og de mange konkurser der fulgte med det. Det var på grund af den økonomiske politik vist ikke den mest elskede regering vi har haft…. Årets underdrivelse !
Men landet kom på fode igen, retfærdigvis skal Poul Nyrup der fulgte også have æren herfor.
Men i tyverne, i firserne, en tid hvor man skal skabe sin tilværelse, job, bolig, arbejde og karriere. Tja karriere i en tid hvor mange virksomheder gik ned, mange fra firserne har rimelig snoede karrierer.
Ethvert tiltag skal finansieres af tilsvarende besparelser i offentlig administration
En vigtig grund til at, jeg stiller op til folketingsvalget, er at jeg ikke ønsker at de der lige nu er teenagere, skal opleve fattigfirsernes tilbagevenden. Vi skal stadig gøre noget, men. For Schlüter og Nyrup indførte også New Public management og en eksplosion i ledelse og administration.
Min kone var læge. Hun opererede brystkræftpatienter og var stolt af sit fag og det hun udførte. Desværre var hun lige så ked af at, gå på arbejde. Ked af at skulle bruge tid på at udfylde skemaer efter hver operation, 14 stk. Udover patientjournalen efter hver operation. Til cancerregistret, til brystcancerregistret til Danmarks statistik og gud ved hvad ellers.
Det er det samme vi hører fra sygeplejersker, SOSU’er, jordemødre, pædagoger og føl dig fri til at, fortsætte rækken.
Hvordan kom vi herhen ?
New public management
Teoretisk handler det om, at man ønsker at nedbryde traditionelle centraliserede hierarkier, der har fokus på topstyring og kontrol af virksomheden. Det er ofte formuleret i slagordsform som anbefaling til den politiske og administrative top om at sætte retningen gennem målstyring og overlade gennemførelse og drift til ledelsen i de udførende institutioner og virksomheder.
Jeg ved ikke med jer, men i mine øjne er der gået noget tabt i oversættelsen !!!
Aldrig har der været så mange til at styre, de skulle lede men de styrer. Der kan ikke startes et initiativ i dag uden der skal være en ledelse og et sekretariat, hertil en effektivt IT og kommunikationsafdeling, samt en statistiker til at, måle udviklingen.
Tal og regneark
Jeg vil citere Dennis Nørmark, fra en kronik i Berlingske.
“Mange offentlige ledere i dag er ikke ledere, men laver styring. Det handler ikke om at være på gulvet og at have med kernemedarbejderne at gøre. Det handler om at måle, registrere og lave strategiske planer og leve op til resultatkontrakter.
I samme periode som vi ser, at der er kommet flere administrative medarbejdere, har driftsmedarbejdere en oplevelse af, at de skal administrere mere end tidligere. Det er helt paradoksalt. Det her er et alvorligt problem for vores samfund, og politikere og statens ledere har et forklaringsproblem. Ganske enkelt.
Det er et gådefuldt fænomen. Folk er blevet dygtigere og dygtigere til deres arbejde, og vi har den mest kompetente arbejdsstyrke måske nogensinde, og alligevel skal der flere og flere mennesker til at lede dem. Det giver ikke ret megen mening “
Derfor blev jeg medlem af Nye Borgerlige. De ”gamle” partier taler om at afbureaukratisere, men de har selv indført skidtet, så måske skal der nye koste til.
