Af: Jane Bonnerup, SF, Medlem af Byrådet i Vesthimmerland
og medlem af Vesthimmerlands Kommunes klimaudvalg (§ 17, stk. 4-udvalg)
Helt aktuelt har borgere, der med olie eller gasfyr er trængt på varmeøkonomien, her i december fået brev om, hvorvidt de har mulighed for at blive koblet på et fjernvarmeselskab eller ej. For borgere i kommunens yderområder vil tilkobling være for dyrt og derfor umuligt.
I slutningen af januar er planlagt et borgermøde med eksterne oplægsholdere, hvor man kan blive klogere på gode varmeløsninger på kort og lang sigt.
Det er vigtigt nu at lægge en strategi der ikke blot dækker problemer her og nu, men også er den rigtige med blik på fremtidens energiforsyninger.
Der spekuleres en del i om vi i nær fremtid vil får en energiø i kommunen. BioCirc har præsenteret et projekt der indeholder både produktion af vindenergi, solenergi, biogas, pyrolyse, græsprotein, brint, methanol og ikke mindst fjernvarme der vil kunne dække vores varmebehov mere end fem gange. Men så længe intet konkret er kommet på bordet er vi nødsaget til at tænke løsninger der vil fungere både med og uden en overflod af fjernvarme.
Et andet fokuspunkt er el-nettet. Fremtidens energikilde er først og fremmest el og behovet for transport af strøm bliver kun større. Udfordringen er at få en bedre fordeling af forbruget. Der er peaks i produktion og forbrug der ikke matcher, og prisen svinger meget. Lagring af el er kun muligt i mindre omfang. Køb sker fra dag til dag og time for time og prisen svinger meget.
En måde at supplere til el-nettets robusthed kunne være at oprette lokale VE-(Vedvarende Energi)-fællesskaber.
Individuel planlægning af strømforbrug, som krisen har lært os, er et skridt i den rigtige retning, men man risikerer stadig at ramme samtidig med naboernes varmepumper og elbilopladning og belaste nettet.
I energifællesskabets interne net kan man styre elforbruget i forhold til produktionen ved en digital løsning, så oplagring af elbiler, varmepumper m.m. ikke sker samtidigt, men fordeles jævnt henover de mindst belastede tidspunkter på døgnet, eller der hvor produktionen er størst. El brugt indenfor fællesskabet kommer ikke ud på el-nettet og medfører derfor mindre belastning.
Her kan varmeløsninger spille en vigtig rolle. Varme lagres lettere end strøm med mindre omkostninger og tab. Det er derfor en fordel at danne energifællesskaber der inkluderer varmedelen. Det giver større mulighed for at styre forbruget end rene el-fællesskaber. Med lokale varmefællesskaber og fælles større varmepumper, kan man desuden holde muligheden åben for tilkobling, hvis den store overskudsvarme fra BioCirc bliver aktuel.
En god medspiller i energifællesskaber er etablering af Termonetværk (nærvarme/jordvarme).
Det kræver et stort areal til nedgravning af rør og en stor fælles varmepumpe, men er en bedre løsning end luft til vand varmepumper, da behovet for varme er størst i den kolde tid hvor luften er kold.
I SF vil vi arbejde for, at vi i fremtiden fokuserer på lokalt funderede energiprojekter, der styrker vores infrastruktur. Kommunalt skal vi hjælpe og vejlede til opretning af lokale energifællesskaber m.m. Vesthimmerland skal ikke blot lægge jord til at store selskaber udefra skal tjene på energiprojekter og får registreret + i deres klimaregnskaber, mens vores borgere generes af møller m.m. uden at høste gevinsterne heraf. Ved kommende energiprojekter skal der startes helt fra bunden med borgerinddragelse og projekterne skal gøre gavn i det område de opstilles.
Ved større energiprojekter skal en procentdel af overskuddet løbende gå til en pulje til udvalgte formål til gavn lokalt i kommunen eller der skal tilbydes køb af anparter med variabel pris i forhold til hvor tæt på projektet køberen bor.
