I år hyler både de fysiske sirener og din mobiltelefon

onsdag 3. maj 2023

Sirenevarsling 2023 — Rigspolitiet og Beredskabsstyrelsen tester hvert år varslingskanalerne den første onsdag i maj klokken 12.00, som i år er den 3.maj. I år får du også en testadvarsel via s!renen på din mobiltelefon.

POLITI: Når større ulykker rammer, advarer myndighederne befolkningen om faren. En gang om året testes varslingskanalerne. Det sker i år onsdag den 3. maj kl. 12.00.

Rigspolitiet og Beredskabsstyrelsen tester som vanligt de fysiske varslingssirener. I år vil du også modtage en testadvarsel via S!RENEN på din mobiltelefon. Du skal ikke downloade en app eller tilmelde dig. Du skal bare have en nyere mobiltelefon med opdateret styresystem.

-Vi tester varslingskanalerne for at sikre, at de virker, som de skal, og at folk er trygge ved dem. Det er første gang nogensinde, at vi tester S!RENEN. Vi bestræber os på at komme så bredt ud som muligt med information om testen, så vi ikke skaber unødig bekymring, når mobiltelefonerne begynder at larme, siger direktør i Beredskabsstyrelsen, Laila Reenberg.

-Med S!RENEN får vi en ny kanal at varsle borgerne på i tilfælde af akutte situationer i et område, hvor vi har brug for borgernes opmærksomhed og handling. Det er et godt supplement til det nuværende varslingssystem, da myndighederne med S!RENEN kan nå ud med præcis varsling og handlingsanvisende budskaber til relevante borgere, siger politiinspektør i Rigspolitiet Bo Samson.

Hvorfor tester man varslingskanalerne?
S!RENEN testes for at sikre, at folk kender til systemet og er trygge ved det. De fysiske varslingssirener testes for at huske folk på, hvordan de lyder, og hvad de betyder.

Hvad skal jeg gøre i forbindelse med testen?
Du behøver ikke gøre noget i forbindelse med testen

Hvad skal jeg gøre, når det ikke er en test?
Befinder du dig i et fareområde, og har du en nyere mobiltelefon med opdateret styresystem, modtager du automatisk advarsler via S!RENEN, hvis politiet advarer i området. Advarslen fortæller, hvad der sker, hvor det sker, og hvad du skal gøre. Tommelfingerreglen er: STOP. LÆS. REAGÉR.

Hvis du hører de fysiske varslingssirener, og det ikke er en test, er det du skal: GÅ IND, OG SØG INFORMATION HOS DR ELLER TV2

Sirenerne afvarsler igen, når faren er ovre.

Du skal ikke ringe 1-1-2, når du hører varslingssirenerne. Du skal kun ringe 1-1-2, hvis du er i akut fare og har brug for hjælp fra politi, brandvæsen eller ambulance.

Modtog du ikke en test-advarsel via S!RENEN?
Hvis du ikke modtog test-advarslen, selvom din telefon var tændt, kan det hænge sammen med typen af din mobiltelefon/styresystem.

Hvem gør hvad?
Rigspolitiet er ansvarlig for at tænde for de fysiske varslingssirener og at udsende advarsler via S!RENEN. Beredskabsstyrelsen er i samarbejde med Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse og Forsvarsministeriets Ejendomsstyrelse ansvarlig for driften af S!RENEN og de fysiske varslingssirener.

FAKTA: Hvordan modtager jeg advarsler via S!RENEN?
Alle nyere telefoner, hvor styresystemet er opdateret, modtager advarsler via S!RENEN. Se mere om telefoner og styresystemer på sirenen.dk.

Du kan ikke slå advarsler via S!RENEN fra, selvom det måske ser sådan ud på din telefon. Se mere på sirenen.dk

Støtteforening har købt cykler til Vestrup Skole og LBO

tirsdag 2. maj 2023

VESTRUP: Vestrup Skole har en såkaldt udeskole profil hvilket betyder, at en del af undervisningen foregår udendørs.

For at undervisningen ikke ”kun” foregår i skolegården og i de grønne områder omkring skole og LBO, så er ønsket at eleverne springer på deres cykler sammen med deres lærere og cykler ud i naturen og kulturen for at lære på stedet.

Skoleleder Sonja Poulin fortæller, at så godt som alle elever cykler i skole.

-Vi har en tradition for, at børnene allerede fra børnehaveklassen lærer at cykle og begå sig i trafikken. Eleverne er derfor allerede fra en tidlig alder fortrolige med at cykle.

Da ikke alle lærere og pædagoger har mulighed for at medbringe deres egen cykel til ude-undervisningen, har Vestrup Skole og LBO søgt skolens støtteforening om cykler. I første omgang er der bevilliget tre cykler.

Det betyder, at undervisningen nu kan begive sig ud på større ture til Farsø, Aars og andre steder i nærområdet, hvortil der er gode cykelforhold.

Støtteforeningen, der også skaffer penge til skolens lejrskoler og andre ønsker fra skolen, har skaffet penge til indkøb af cyklerne gennem salg af drikkevarer – og andet, når der afholdes arrangementer og aktiviteter på skolen.

KlipOKjær fylder 30 år

tirsdag 2. maj 2023

FARSØ: Den 3. maj er det 30 år siden at frisør Elin Kjær etablerede frisørsalon i Farsø. Ifølge hende selv er tiden fløjet afsted.

Historien
For 30 år blev Elin Kjær selvstændig frisør i Farsø. Det skete sammen med Jette Thordahl, hvor de sammen åbnede Thordahl og Kjær i lejede lokaler på Nørregade 10.

Elin Kjær, der boede i Aars, havde allerede på det tidspunkt været i frisørfaget i 10 år hos frisørsaloner i Aars og Aalestrup, da Thordahl og Kjær blev en realitet i 1993.

Efter 5 år træder Jette Thordal ud af partnerskabet og frisørsalonen skifter derfor også navn til KlipOKjær.

Spørger man Elin Kjær om hvordan hun fandt på det nye navn, så er det ligetil.

– Jeg havde en kunde i Vognsild, som altid sagde, når han ville bestille frisørtid: ”A will Klippes O Kjær hende sjelw”, så deraf navnet, fortæller Elin Kjær med et smil.

Elin Kjær bliver endnu 5 år i de lejede lokaler på Nørregade 10 indtil hun og hendes mand i 2003 køber bygningen Nørregade 13. Bygningen er fra 1891, der i tidligere tider husede Heidemanns købmandsgård.

Huset rummer op til flere butikslejemål og KlipOKjær rykker selv ind i et af dem midt i huset med indgang fra såvel Nørregade som fra gården, hvor der også er kundeparkering.

Sidenhen rykker Elin Kjær også privat ind på adressen. Nærmere bestemt på 1 salen af Nørregade 13 efter en gennemgribende renovering, der bl.a. med vinduesgavl giver udsigt til Søanlægget.

Mange års erfaring – og mange lærlinge
Ud over at Elin Kjær selv har været i frisørfaget – Ja, i rigtig mange år, som hun selv udtrykker det, så har hendes ansatte også mange års erfaring.

KlipOKjær beskæftiger i dag tre frisører – og en lærling, der meget sandsynligt får sit svendebrev i denne uge. Heidi Tejlgaard Pedersen, kom til i 2005 efter at have afhændet sin egen frisørforretning. Janni Fragttrup vendte tilbage samme år – altså i 2005, efter først at have været i lære hos Elin og prøvet en anden salon af.

Så det er meget erfarne og kendte ansigter man i dag møder hos KlipOKjær, som også kender deres kunder godt.

Men altså også frisører der er meget villige til at lære fra sig.

-Jeg kan knap nok huske det, men omkring 14 lærlinge, er det vist blevet til gennem tiden, fortæller Elin Kjær, der så godt som hele tiden har en lærling under uddannelse. Nu ser vi meget frem til at Mia(Nørhave – red.) får sit svendebrev.

En frisørsalon med mod på mere
Elin Kjær, der i efterhånden mange år har haft den røde eller gulerodsfarvede hårfarve som sit kendetegn, er foregangskvinden der viser en frisørsalon med mod på mere.

Derfor er frisørerne og jævnligt på kurser og inspirationsture, der er med til at hente den nyeste hårmode til Farsø.

Kreativitet har en stor plads
Elin Kjær og hendes frisører også meget kreative, når der har været afholdt modeshow eller byfestoptog.

KlipOKjær deltager i byfestoptoget i forbindelse med Farsø Festen ca. hver andet år. Her får kreativiteten frit løb og der bruges meget tid på forberedelse. Det har også flere gange ført til kåringen som flotteste indslag.

Blomsterport og flag
Der bliver også gjort noget ekstra ud af det i forbindelse med 30 års fødselsdagen. Fra kommende weekend kommer der en blomsterport op i forbindelse med KlipOKjær mod hovedgaden. Noget som kræver rigtig mange timers forberedelse, men netop giver den Wauv effekt, som frisørsalonen også ønsker at signalere med sine hårkreationer.

Og på selve dagen, den 3. maj, har Elin Kjær bestilt opsætning af flagallen i hovedgaden for at gøre det ekstra festligt.

Skolepolitik er lokalpolitik

mandag 1. maj 2023

Af: Troels Laursen. På vegne af Ullits Minihal; Ullits Badmintonklub af 1944; Ullits Medborgerhus; Ullits Filmklub; Ullits Borgerforening; Ullits Vandværk; Ullits-Foulum Lokalhistoriskforening; Ullits Gymnastikforening; Min Købmand, Ullits; KFUM-spejderne i Ullits og Menighedsrådene i Ullits, Foulum og Svingelbjerg sogne.

At bo i Vesthimmerlands kommune er vi stolte af, når det handler om affaldssorteringen og de flotte visioner, der i det. Men vi bliver triste ved tanken om de manglende visioner, der er i kommunen på skoleområdet. For selv om vi alle godt ved, at økonomien skal hænge sammen, må og skal det også handle om visioner og værdier. Visioner og værdier for børnenes, familiernes og kommunens fremtid.

I kommunen nedsætter vi Visionsråd og gør andre fine tiltag for at udvikle, sælge og skabe en bæredygtig kommune med tilflyttere og trivsel for os, der allerede har valgt at bosætte os her, ofte fordi der er en lille skole i nærheden. Men med tankerne om at lukke Ullits Skole river vi tæppet væk under vores egne gode intentioner og får ødelagt det, vi gerne vil styrke. For det er sådan, at Ullits Skole er et altafgørende led i den fødekæde, der er med til at sikre det fællesskab, som trives her, selv på et så lille sted. Skolen er med andre ord et uundværligt led i den fødekæde, der sikrer foreningslivet i Ullits.

Vi ved fra andre småbyer tæt ved Ullits, at netop foreningslivet har lidt alvorligt, efter at skoler er lukkede. Foreninger er lukket ned, og fælles aktiviteter og arrangementer er løbet ud i sandet. Det sker ikke over natten, men det sker. Langsomt og sikkert siver livet ud af foreningslivet, for der ikke er nogen fødekæde til at opretholde det. Kilden bliver tørret ud. De børn, der før gik i de skoler, går nu i foreningslivet andre steder. Væk fra det lokale. Ude af det fælles nære. Og det handler ikke kun om de aktiviteter, der er for børnene. Med børnenes forsvinden, forsvinder også de voksnes grunde til at engagere sig – eller overhovedet bosætte sig.

Også de forretningsdrivende får vanskeligt ved at opretholde deres eksistensmulighed. De får vanskeligt ved at sikre overtagelser af butikker i området. Derfor er skolepolitik også altid lokalpolitik, som handler om bæredygtige enheder og samfund uden for de større byer. Det handler, ud over økonomi, i høj grad også om værdier og visioner for kommunens fremtid. Det handler om, hvad vi mener er vigtigt her på stedet. Nu. Og i den fremtid, vi gerne vil kunne se frem til med tryghed og glæde mere end med frygt og usikkerhed.

En lukning af Ullits skole vil bryde den kæde, som er en forudsætning for, at vi kan holde vores lokalsamfund levende og attraktivt – også for tilflyttere og kommende generationer. Meget vil gå tabt, hvis skolen lukker.

Sloganet på Ullits skole lyder: Sammen kan vi mere.

Så hvad vil vi?

Ny asylchef i Vesthimmerland

mandag 1. maj 2023

VESTHIMMERLAND: Fra i dag den 1. maj 2023 er Liselotte Strier Birkholm ny stabs- og asylchef i Vesthimmerlands Kommune.

Liselotte tiltræder jobbet efter at Inge Gorm Andersen har opsagt sin stilling med fratrædelse ved udgangen af april måned.

Direktør for Børne- og Arbejdsmarkedsforvaltningen i Vesthimmerlands Kommune, Morten Lund, udtaler om ansættelsen:

– Jeg er utrolig glad for, at det har været muligt for os at ansætte Liselotte i stillingen, da hun på alle måder matcher de personlige og ledelsesmæssige kompetencer, som jeg mener, at chefstillingen og området har brug for. Frem for alt er hun et dybt engageret menneske med en langvarig erfaring indenfor flere offentlige velfærdsområder. Hun bidrager med relevant leder og cheferfaring, men har også dokumenteret indsigt i forvaltningsarbejdet, da hun kommer fra en stilling som stabsleder i Børne- og arbejdsmarkedsforvaltningen.

– Med Liselotte får vi en chef, der forstår vigtigheden i både at lede indad i kommunen, men samtidig forstår, hvor afgørende det er, at samarbejdet med især Udlændingestyrelsen og Hjemrejsestyrelsen samt øvrige asyloperatører og kommuner fungerer og får hendes løbende opmærksomhed, siger Morten Lund.

Hjemmeplejen i Farsø og plejecentrene Højgården og Kærbo har højnet ældreplejen

mandag 1. maj 2023

VESTHIMMERLAND: Vesthimmerlands Kommune har deltaget i et 2-årigt forbedringsprogram, der har højnet borgernes sikkerhed og kvaliteten af plejen markant og skabt større faglig stolthed og arbejdsglæde for medarbejderne.

Det er sket gennem systematiske arbejdsgange, løbende fokus på læring og udvikling og tværfagligt samarbejde.

Vesthimmerlands Kommune har været en del af forbedringsprogrammet ”I sikre hænder”, der har haft til mål at øge borgernes sikkerhed og forbedre kvaliteten af plejen på plejehjem og i hjemmeplejen ved at reducere antallet af medicinfejl, tryksår, fald, uplanlagt vægttab, infektioner og forebyggelige indlæggelser.

I Hjemme- og sygeplejen i Farsø har de arbejdet med at reducere medicinfejl og at reducere fald hos borgerne, på Plejecenter Kærbo i Ranum har de bl.a. opnået at have 200 dage uden medicinfejl, der kræver lægekontakt, på Korttidsafsnittet på plejecenter Højgården har de opnået 100 dage uden tryksår

– Tidligere brugte vi lang tid på at rette op på fejl i medicindoseringerne. Enten var der for mange piller, for lidt piller eller doseret piller i de forkerte rum og der blev heller ikke altid kvitteret for medicinen. Det var et irritationsmoment for der går lang tid med at rette op på fejl. Nu får vi aldrig henvendelser om at der er fejl i medicindoseringen og vi sparer tid som vi kan bruge på borgerne, fortæller sygeplejerske Bente Krarup Andersen fra Plejecenter Kærbo.

Efter det 2-årige forløb tilslutter Vesthimmerlands Kommune sig til listen over de i alt 33 kommuner, der har deltaget i programmet og vist, at det er muligt at skabe forbedringer for både borgere og personale. Erfaringerne viser, at ”I sikre hænder” er med til at sikre borgerne en sikker pleje og behandling, men også at det øger den faglige stolthed og arbejdsglæde blandt personalet.

Mange borgere er udsat for tryksår, medicineringsfejl og andre utilsigtede hændelser og skader i kontakten med sundhedsvæsenet. En del af skaderne medfører sygehusindlæggelser, som kunne have været undgået. Indenrigs- og sundhedsminister Sophie Løhde (V) udtaler:

– De mange ældre, som er i kontakt med den kommunale syge- og ældrepleje, har krav på en pleje og behandling af høj kvalitet. Derfor er det også helt afgørende, at man i det nære sundhedsvæsen kan reducere fx medicinfejl, infektioner og tryksår, så man styrker patientsikkerheden og forebygger sygehusindlæggelser, siger Sophie Løhde og fortsætter:

– Jeg har fulgt ’I sikre hænder’ i en årrække og er glad for at se, at flere og flere kommuner har deltaget i programmet. Kommunerne har opnået flotte resultater og er med til at vise, hvordan man i praksis kan øge kvaliteten i ældreplejen til gavn for både borgere og personale. Det er godt gået!.

At der er fundet en solid metode til at komme problemerne i ældreplejen til livs, glæder også direktør i KL, Christian Harsløf.

– Langt flere borgere vil i fremtiden have behov for pleje og behandling af høj kvalitet i det nære sundhedsvæsen, og derfor bliver det kun endnu vigtigere, at kommunerne har metoder til at forbedre borgersikkerheden. Vi skal sikre, at vores ældste i samfundet får en sikker pleje og behandling – hver gang. I sikre hænder har øget borgersikkerheden markant og har også højnet medarbejdernes faglige stolthed og arbejdsglæde, siger Christian Harsløf.

Med forbedringsprogrammet har medarbejdere og ledere i kommunerne fået redskaber, der sikrer, at kvaliteten af plejen er på et højt niveau i hjemmeplejen og på plejecentre.

Over 80 deltagere til bål og fortællinger

søndag 30. april 2023

valborgaftenhessel1 — Valborgaften er fra gammel tid den officielle overgang fra vinter til sommer. Og det var ikke til at tage fejl af i det flotte solskinsvejr, selvom det var lidt køligt. Over 80 deltagere var mødt frem til Valborgaften og sæsonåbningen på Hessel.

HVALPSUND: Det er tradition at Herregården Hessel indleder sin sæson Valborgaften.

Det var søndag aften og arrangementet havde særdeles stor interesse i det flotte solskinsvejr med over 80 deltagere. Det betød fuldt hus i Hessels cafe, hvor arrangementet forgik efter en stemningsfuld bålafbrænding i Lunden med den glitrende Limfjord i baggrunden og forårsgrønt løv på træerne.

Museumsleder Elisabeth Barfod Carlsen bød velkommen og mens bålet brændte ned blev der sunget nogle af de gamle sange der hører årstiden til, bl.a. ”Kom maj du søde milde”.

Indenfor i Hessels cafe samledes man om en lokal fortælling i år fremført af Vibeke Sparre, frivillig på Hessel, men også i slægt med en af de tidligere ejere af Hessel.

Vibeke Sparre dyrker slægtsforskning og har i den forbindelse også kigget på ejerne af Herregården Hessel gennem tiden, særligt dem for den kendte Elle- familie som de fleste forbinder Hessel med i nyere tid.

Vibeke Sparre havde lavet en oversigt over ejere af Hessel gennem tiden fra 1391 og frem til i dag, hvor det er Vesthimmerlands Kommune der ejer Hessel. 35 ejere kunne man tælle sig frem tid – og endda flere hvis man tæller de 8 konger med, der frem til reformationen ejede Hessel.

Vibeke Sparre kunne fortælle om de mange ejere af Hessel gennem tiden. Hvem skulle have troet at Hessel har haft så mange ejere.

Vibeke Sparre kunne fortælle, at Hessel i særdeleshed gennem tiden er blevet brugt som produktionsgård, især studedrift. Det er også årsagen til at Hessel har været handlet så mange gange, hvilket også betyder, at langt fra alle ejere har boet på Hessel, da de har ejet flere godser, herregårde eller proprietærgårde samtidig. I stedet har haft forvaltere ansat til at styre driften og hovbønderne. Det var således en meget spændende gennemgang af Hessels historie

Herefter fulgte en gennemgang af Herregården Hessels sæsonprogram og aktiviteter fra museumsleder Elisabeth Barfod Carlsen. Aktiviteter som i særdeleshed inddrager Hessels 14 laug og giver de besøgende indsigt i livet på landet i gamle dage.

Og netop et af Hessels laug, nemlig væverlauget havde ligesom de foregående år valgt sæsonstarten til fernisering af vinterens arbejder, der denne gang blev suppleret med hjemmelavede punge. – Der er heldigvis stadig klingende mønt til, lød det fra formand for Hessel, Holger Jessen, der både åbnede væverlaugets udstiling, som vil være til skue i cafeen resten af året og bød de fremmødte velkommen til Hessels nye sæson.

Væverlauget benyttede lejligheden til fernisering på vinterens arbejder, som hele sæsonen er udstillet i Hessels cafe.

Ro motion er go´ motion

søndag 30. april 2023

Roere hvalpsund — Roerne kan godt tage en pause til madpakke og kaffe undervejs.

HVALPSUND: – At komme ud i den friske luft, ud på vandet og så kombinere det med motion for hele kroppen, det er så dejligt, siger Helle Frisk, formand for Hvalpsund Roklub og fortsætter:

At være medlem af roklubben under Nautilus i Hvalpsund, giver også plus på den sociale side. Vi har vores ugentlige medlemsaften hver torsdag, men der arrangeres også ture andre dage -især hvis vejrudsigten melder om stille vejr. Vi tager madpakke og kaffe med, og lægger til land og holde pauser og nyder vejret.

Der er et meget fint samarbejde med andre roklubber, hvor vi låner hinandens robåde og klubhus, hvilket er en dejlig måde at opleve et helt andet ro farvand.

Sikkerheden er også i top hos os. Vi er meget opmærksomme på vejret og vejr skifte.

Anne Nielsen fortsætter : – Sidste år fik roerne en helt ny glasfiber båd, hvor der er plads til 4 roerne samt en styrmand. Den er let og dejlig at ro i. Desuden har klubben nogle ældre robåde i træ, som har en vis charme, disse kræver dog at de slibes og lakeres en gang om året.

Vi håber at endnu flere kan få interesse for roning og derfor afholder vi en infoaften i det gule klubhus på lystbådehavnen her i starten af maj, hvor alle er velkomne til at studere bådene og høre om mulighederne.

Ny ejendomsstatus får dyre konsekvenser for 316 ejendomme i Vesthimmerland

søndag 30. april 2023

VESTHIMMERLAND: 316 ejendomme i Vesthimmerland har netop fået besked på at deres ejendom skifter status fra skov- og landbrug til almindelig ejerbolig.

De betyder at de fremover skal beskattes på samme måde som en villa i en byzone. Ejendomsskatten kan dermed stige til mere end det ti-dobbelte.

Det har fået 31 borgmestre – heriblandt Vesthimmerlands borgmester Per Bach Laursen, til tasterne sammen med Landdistrikternes Fællesråd, i et fælles brev til skatteminister Jeppe Bruus (S), landdistriktsminister Louise Schack Elholm (V), Skatteudvalget samt Udvalget for Landdistrikter og Øer.

Heri retter de skarp kritik af de af de nye ejendomsvurderinger af landejendomme.

– De nye kategoriseringer har konsekvenser, der rækker langt ud over den enkelte borger, som potentielt risikerer at blive stavnsbundet til deres bolig. Det er også en kæp i hjulet på tilflytningen til landdistrikterne, ligesom det hæmmer naturens udviklingsmuligheder, skriver de 31 borgmestre og Landdistrikternes Fællesråd i deres brev.

– Begge dele går stik imod ambitionerne fra såvel regeringen som et bredt flertal af Folketinget, lyder det i brevet.

Nordjyder fik ordet inden regionens budget skal lægges

lørdag 29. april 2023

regionsbudget — Inden regionsrådspolitikerne for alvor tager fat på de politiske drøftelser, var omkring 40 nordjyder i lørdags til borgermøde om budgettet, og gav deres mening til kende. Der var stor debatlyst og mange principielle diskussioner om Region Nordjyllands budget, der skal lægges for 2024.

NORDJYLLAND: Udfordringerne for sundhedsvæsnet er til at få øje på – men løsningerne skal findes, og derfor har Regionsrådet i Region Nordjylland netop afholdt et borgermøde, inden budgettet for 2024 skal lægges.

– Det har været meget givende. Vi er alle 41 regionsrådspolitikere dagligt i dialog med nordjyderne i mange forskellige sammenhænge. Men jeg synes, at det er klogt, at vi bruger en dag, hvor vi for alvor går i dybden med noget af det, der betyder noget for nordjyderne, når det kommer til sundhed. Inden vi udstikker de økonomiske retninger for det kommende år, siger regionsrådsformand, Mads Duedahl (V).

En stor del af Regionsrådet var derfor samlet i Aalborg Øst sammen med cirka 40 nordjyder, der var repræsentativt udvalgt og inviteret

Stor interesse for at finde løsninger
På borgermødet var der dialog og debat om blandt andet de praktiserende læger i Nordjylland, om hospitalerne, om psykiatrien og om det nære sundhedsvæsen – herunder forebyggelse og civilsamfundets rolle i sundhedsvæsnet.

Nordjyderne havde alle noget på hjerte, og kom med deres perspektiv og oplevelser med sundhedsvæsnet.

Især var det tydeligt, at de inviterede nordjyder i høj grad bekymrede sig om hvor sundhedsvæsnet skal hen, og at der er store dilemmaer i sundhedsvæsnet.

– Vi tager alle inputs med videre i vores arbejde med budgettet. I sidste ende skal pengene jo gå op, men dialogen har været med til at gøre os klogere på, om vi har fat i de rigtige prioriteter, når vi træffer beslutninger på nordjydernes vegne, siger Mads Duedahl.

Om budgettet
Region Nordjyllands 41 regionsrådspolitikere skal hvert år lægge budgettet for et år ad gangen. De forskellige politiske udvalg i Region Nordjylland skal snart efter borgermødet i gang med de første politiske budgetdrøftelser.

De politiske udvalg vælger og forelægger hver forskellige budgetforslag for Forretningsudvalget i regionen. Det politiske arbejde pågår herefter helt frem til august, hvor det – efter planen – er tid til første behandling af budgettet for 2024 i Regionsrådet.

I år hyler både de fysiske sirener og din mobiltelefon

Støtteforening har købt cykler til Vestrup Skole og LBO

KlipOKjær fylder 30 år

Skolepolitik er lokalpolitik

Ny asylchef i Vesthimmerland

Hjemmeplejen i Farsø og plejecentrene Højgården og Kærbo har højnet ældreplejen

Over 80 deltagere til bål og fortællinger

Ro motion er go´ motion

Ny ejendomsstatus får dyre konsekvenser for 316 ejendomme i Vesthimmerland

Nordjyder fik ordet inden regionens budget skal lægges

KONTAKT OS

ANNONCERING

OM FARSØ AVIS

ANDRE SIDER