Forside Blog Side 261

Forbrugeraften med modeshow i Hvalpsund

Hvalpsund Pensionistforening gentager succesen fra sidste år med en forbrugeraften med modeshow. I år er hele Hvalpsund Hallen booket til formålet

HVALPSUND: Hvalpsund Pensionistforening har tradition for afholdelse af et årligt modeshow. Sidste år blev det afholdt under et nyt koncept som forbrugeraften med deltagelse af lokale butikker fra Hvalpsund og Farsø.     

Det faldt i særdeles god smag. Billetterne blev hurtigt udsolgt og arrangementet måtte flyttes fra Sognehuset til cafeteriaet i Hvalpsund Hallen.

Nu går Hvalpsund Pensionistforening skridtet videre og har booket selve Hvalpsund Hallen til arrangementet, så man ikke er begrænset af antal deltagere.

-Desuden er det ikke kun medlemmer af pensionistforeningen der kan deltage. Alle kan købe billet oplyser, formand for Hvalpsund Pensionistforening Rete Kyø.            

Aftenen starter med en let anretning fra Hvalpsund Golf Restaurant med vin til fra Dagli Brugsen. Efter udtrækning af gevinster på indgangsbilletten, så vil der være modeshow.

Det er butikkerne Inge & Birthe og Din Tøjmand og Sportigan der står for tøjet, mens Stil & Sko viser skoene.

Det er i øvrigt lokale modeller fra Hvalpsund – såvel damer som mænd, som Hvalpsund Pensionistforening har skaffet, der vil stå for at vise tøjet frem på catwalken

For modellernes hår, make-up og briller, står Hårværk, Matas og Nyt Syn.  

Træskibssejlads sejles for 36. gang

Lørdag middag kan man se disse flotte træskibe ud for Hvalpsund, hvor de deltager i Limfjorden Rundt

HVALPSUND: I mandags lagde de 57 deltagere af dette års udgave af Limfjorden Rundt til i Løgstør inden startskuddet, tirsdag sammen med følgebåde, gik til den 36. udgave af den flotte træskibssejlads.

Limfjorden Rundt har efterhånden udviklet sig til nordens største træskibssejlads og det er da også et spektakulært syn af fler-mastede træskibe og skonnereter.

Man kan derfor godt glæde sig til i morgen lørdag hvor man igen vil kunne se træskibene fra den Vesthimmerlandske kyst, når den sidste etape af Limfjorden Rundt sejles fra Fur til Skive. Særligt ved Hvalpsund vil man i tidsrummet fra kl. 11.00 og 1-2 timer frem kunne se de flotte skibe på tæt hold, når de passerer den smalleste passage på ruten, nemlig ved Hvalpsund-Sundsøre.  

Hjælp til renovering af Hougaardens vægge og gulve  

Der er fuld gang i renoveringen af den bevaringsværdige Hougaarden i Vesterbølle. Mange ansøgninger er sendt afsted til fonde og nu er der kommet tilsagn fra endnu en, nemlig Sparekassen Danmark, Himmerlandsfonden, der bevilliger penge til renovering af vægge og gulve i stuehuset. Her ses medlemmer af Foreningen Levende Landsbykultur, Anna Nielsen, Per Andersen og Hanne Kudahl der modtager donationen fra Poul Pedersen, Sparekassen Danmark

VESTERBØLLE: Foreningen Levende Landsbykultur fik i foråret 2022 den bevaringsværdige ”Hougaarden” midt i Vesterbølle by, foræret for 1 kr. af den tidligere ejer Anna Nielsen fra Vesterbølle, mod at sætte stuehuset i stand og ejendommen forbliver et museum.

Der er søgt og bevilget 1.100.000 kr. fra fonde, og renoveringen af stuehuset er i fuld gang. Der er indtil nu kommet ny tagkonstruktion, nye skorstene, nye vinduer og døre samt ny el- og varmeinstallation.

Nu går arbejdet videre og i den forbindelse har Sparekassen Danmark, Himmerlandsfonden netop doneret 100.000 kr. til den videre renovering af Hougaarden.

Donationen gør arbejdet med nye indvendige ydervægge og gulve mulig.

Besøgscenter Hougaarden åbner i forsommeren 2024 for publikum. Der vil blive faste åbningsdage og derudover vil det for foreninger og grupper være muligt at booke et besøg inklusiv rundvisning.  

Vesterbølle Efterskole fylder 40 år

Fredag markerer Vesterbølle Efterskole sit 40 års jubilæum.

VESTERBØLLE: I år er det 40 år siden, at Vesterbølle Efterskole havde sit første elevhold, og det markeres i denne uge med jubilæumsreception og fest.

Det startede på den nedlagte folkeskole
I 1982 blev konsekvensen af dalende elevtal på folkeskolen i Vesterbølle, at den blev nedlagt, og ideen om en efterskole tog derefter fart. Lokale kræfter og efterskolens baglandsorganisationer, herunder KFUM og KFUK fik tingene til at ske. Aalestrup kommune solgte således folkeskolen og bygningerne fra 1958, og den nye Vesterbølle Efterskole tog snart sit første spadestik til 20 elevværelser.

Startede i 1983 med 44 elever
En almen efterskole var født i Vesterbølle, og efterskolens første forstanderpar Inger og Hans Jørgen Lysholm tog i august 1983 imod 44 elever. I løbet af få år vandt efterskolen fodfæste blandt landets efterskoler, og man forlængede elevfløjen allerede i 1986 med yderligere 12 værelser.

Forstanderparret gav i 1994 stafetten videre til Lisbeth og Jens Christian Meldgaard, som igennem de næste 12 år drev ånden på efterskolen videre, og stadig den dag i dag, giver efterskolen af både deres tid og energi. Derefter tog Benedikte Bang Jacobsen og Kristian Dissing Olesen 6 år på posten som efterskolens tredje forstanderpar, og i 2012 tiltrådte nuværende forstander Martin Diget Aamann.

Værdierne lever stadig
Martin Diget Aamanns tid som forstander har indtil videre budt på såvel udfordringer og svære tider med bl.a. finanskrise, lockout og covid-19 såvel som positive og sjove tider.

I dag har skolen 130 elever

Vesterbølle Efterskole er en skole i udvikling, og man har udvidet elevtallet de seneste år – i august bød man velkommen til 130 elever, ligesom der naturligt også er kommet flere medarbejdere til. Der er senest blevet bygget nyt elevhus, et nyt klasselokale, og man har rejst en 30 meter høj vindmølle – ombygget til et nyt og anderledes klatretårn.

Alle kender alle
Selvom der er flere elever, så er Vesterbølle Efterskole stadig en efterskole, hvor alle kender alle, og efterskolen lever i dag videre på de værdier, som den i 1983 blev grundlagt på. Nærværet og fællesskabet er i højeste kurs og forstanderen glæder sig over, at det lever i bedste velgående hele vejen rundt – hos elevholdet, medarbejdere, bestyrelse og også hos elevforeningen og de mange tidligere elever, som stadig dyrker fællesskabet på deres vej videre i livet.

”Verdens” bedste bofællesskab
Forstanderen brænder efter 11 år på posten stadig for at lave efterskole og begejstringen for Vesterbølle er stor – her har hjertet taget bolig i nok verdens bedste bofællesskab. Hvert år og hvert elevhold er noget helt særligt og som forstander er det både sjovt, spændende og lærerigt at være en del af.

Jubilæumsfejring fredag
Både forstander og alle medarbejdere glæder sig til at fejre jubilæumsdagen med alle, som igennem tiden har haft eller stadig har tilknytning til efterskolen på den ene eller anden måde.

Højskoledag om Johs. V. som lyriker

På lørdag står Johs. V. Jensen Muset bag en hel dag med og lyrik, både Johs. V’s og andres.

FARSØ: De fleste kender Johannes V. Jensen som forfatter til Kongens Fald og Himmerlandshistorierne. De to klassikere er dog kun toppen af isbjerget.

Johannes V. Jensen var meget flittig. Igennem et halvt århundrede udgav han ca. 80 bøger: romaner, rejsebeskrivelser, naturvidenskabelige skrifter, noveller og selvfølgelig digte.

Massevis af digte
Da Johannes V. Jensen’s ”Samlede digte” udkom for nogen år siden, fyldte de næsten 700 sider. Her kan man læse Nobelpristagerens første forsøg med lyrikken. Fx dette digt til lillesøsteren Thit: Hold dine Tænder rene Thit, Og hold dem hvide, For du skal smile tit, og du skal bide.

Det var før Johannes V. Jensen blev forfatter til klassikere som ”På Memphis station”, som de fleste gymnasieelever har stiftet bekendtskab med, og selvfølgelig ”Sømandens vise” og ”Nu smiler fagert”, som bliver flittigt sunget fra Højskolesangbogen.

Vær med, når Johannes V. Jensen & Thit Jensen Museet fejrer Johannes V. Jensens fødselsdagsår med en højskoledag i lyrikkens tegn. Her er der mulighed for at høre mere om Johannes V. Jensens digtning. Mød bl.a. Anders Thyrring Andersen, der er litteraturhistoriker og teolog og har været medudgiver af ”Samlede digte”

Også moderne forfattere får ordet. Bl.a medvirker lyrikeren Marianne Larsen, der senest i 2022 har modtaget Akademiets Store Pris, og der optræder også mindre kendte men spændende navne som Casper Gisselmann Christensen (debuterede lyriker) og Mikkel Thykier, der er forfatter og underviser på Forfatterskolen.

Det sker – også i efteråret i Ertebølle

I Ertebølle opfatter man sig ikke som et sted, hvor der kun skal ske noget om sommeren. Ertebølle Strand Camping og Cafe Ertebølle afholder flere arrangementer hen over efteråret. Det er naturligvis indehaverne Ingrid og Lars Brandt der står bag initiativet.

ERTEBØLLE: Ertebølle er langtfra kun en sommerdestination for turister. Efterår og op til jul, sker der også noget.

Ertebølle Strand Camping – og Cafe Ertebølle, lægger op til flere særarrangementer hen over efteråret.

Optakt til Knæk Cancer
Det første finder sted allerede på lørdag.

Som optakt til årets Knæk Cancer kampagne, så står campingpladsen bag et eftermiddags arrangement på Den Gule Gård. Her vil der være personlige fortællinger fra tidligere kræftramte, som er kommet godt ud på den anden side.

Den første der vil fortælle sin personlige historie er tidligere borgmester Knud Kristensen, Hornum, der som nogle måske kan huske blev ramt af leukæmi. Han valgte at være åben om sit sygdomsforløb – og det er han også i dag.  Han har også flere gange deltaget som fighter-løber i den lokale udgave af Stafet for Livet, som støtter Kræftens Bekæmpelse.

Den anden, der vil fortælle sin personlige historie, er Vibeke Leonora Birkesholm Knudsen. Hun har været ramt af brystkræft. Hun vil fortælle, om de følelser man har som kræftramt og om hvordan man vender tilbage til livet. Dette vil Vibeke, der også er sangerinde, bl.a. gøre med et par sange som hun skrev mens hun var syg.

Hun fortæller: – Efter sygdom blev jeg opfordret til at lave et musikalsk foredrag om det at vende tilbage til livet efter brystkræft, de tanker og erfaring jeg har gjort mig som kvinde, hvordan ser man sig selv, og de udfordringer der er forbundet med en kritisk sygdom.   

Måske man har set Vibeke Leonora Birkesholm Knudsen, der går under kunstnernavnet Vibe Leonora, i Danskpoppen på DK 4, hvor hun har optrådt med flere pop/rock sange.  Og hun er faktisk lokal siden april måned i år.   

– Jeg kommer fra Fyn, men mødte en nordjyde som jeg blev gift med i april. Vi bor nær Farsø.

Vibeke vil i øvrigt afslutte den alvorlige – men også livsbekræftende aften, med et nummer, som hun har optrådt med i Danskpoppen

Kun tre uger senere finder endnu et arrangement til fordel for Knæk Cancer sted i Ertebølle.

Her afholdes der en fælles motionsdag på Ertebølles røde rute, der har start ved campingpladsen. Ruten er på 10 km, som kan tages i løb eller gang. Det er også muligt kun at tage en del af ruten. Uanset hvad vil deltagergebyret gå ubeskåret til Knæk Cancer, som vll blive indtelefoneret til TV2’s Knæk Cancer udsendelse, oplyser Lars Brandt fra Ertebølle Strand Camping.                  

Hyggelige arrangementer med god mad og livemusik
Det alvorlige emne vil blive afløst af andre hyggelige arrangementer i Ertebølle. De finder sted i Cafe Ertebølle og har faktisk ikke været afholdt før.

Der vil være en dameaften og en herreaften, cafeaften og en juleafslutning. Alle vil de være med lækker mad og livemusik.     

Prioritering af VE-ansøgninger

En kæmpe opgave ligger forude for en politisk nedsat dialoggruppe m.h.t. til at vælge og projekttilpasse de VE-ansøgninger, som man ønsker at gå videre med.

VESTHIMMERLAND: Som bekendt har Vesthimmerlands Kommune modtaget hele 12 ansøgninger på opstilling af VE-anlæg.

Det har sat kommunen på noget af en opgave at vælge iblandt ansøgningerne, da langt fra alle ansøgninger kan imødekommes.

Før sommerferien havde Teknik- og Miljøudvalget inviteret ansøgerne til et temamøde hvor ansøgerne kort og præcist skulle fortælle om deres projekter.

10 projekter er videre til prioritering
Efter at have gennemgået alle projekter, om de falder indenfor de kriterier som Vesthimmerlands Kommune har opstillet, så kigges der i første omgang nærmere på projekterne: Solcelleanlæg ved Strandby, Vind- og Solcelleanlæg ved Svingelbjerg, Vind- og Solcelleanlæg Svoldrup Kær v. WindEstate, Vind- og Solcelleanlæg nord for Svoldrup Kær v. BioCirc, Vindmølleanlæg i Nørrekær Enge ved Eurowind, Solcelleanlæg i Nørrekær Enge ved Agri Nord, Biogasanlæg i Nørrekær Enge ved Agri Nord, Solcelleanlæg syd for Nørrekær Enge ved Sct. Jørgen Energi.

Herudover er der 2 yderligere anlæg, som har været i proces nogen tid før den samlede ansøgningsrunde. Det drejer sig om Solcelleanlæg ved Mosbæk og Vind- og Solcelleanlæg i Svoldrup Kær etape I. Disse 2 projekter er sagsbehandlet uden hensyn til de øvrige ansøgninger.

I forhold til de nuværende nationale målsætninger om 4 dobling af VE produktionen på land, vil de nævnte anlæg ved fuld indfrielse betyde, at Vesthimmerlands Kommune leverer 6,7 % af målsætningen på vindstrøm og 11,5 % på solcellestrøm. Udbygningen med alle de fremhævede projekter, vil betyde en væsentlig el eksport over kommunegrænsen. Der skal dog i dette tages højde for, at der i fremtiden vil ske en større elektricificering af energisystemet, hvorfor elforbruget vil stige væsentlig i takt med at elektricificeringen finder sted. Eksempelvis vil implementeringen af et PtX-anlæg i kommunen, betyde et væsentligt større elforbrug.

Der venter politikerne noget af en opgave
Der venter dermed noget af en opgave af politikerne i såvel Teknik og Miljøudvalget og Byrådet, for uanset hvor mange anlæg, der vælges at gå videre med, så er det en indgriben i beboelsesejendomme, natur og det visuelle landskab.

Kigger på anbefalinger fra Grønt Råd
I første omgang vil de kigge på en række anbefalinger fra Grønt Råd som i vidt omfang kan bruges i dialogen om de enkelte projekter med henblik på at skabe merværdi for lokalområdet gennem projekttilpasninger.

Vil nedsætte en politisk dialoggruppe
Desuden anbefaler den kommunale administrationen, som skal behandle de mange ansøgninger, at Miljø- og Teknikudvalget nedsætter og bemyndiger en politisk dialoggruppe til at forsætte de politiske drøftelser med ansøgerne om at forbedre projekterne. Politisk skal det afgøres, hvem der deltager i sådan en dialoggruppe.

Når den politiske afklaring er sket, kan kommunen gå i gang med konkret sagsbehandling af prioriterede projekter. I den forbindelse skal dialoggruppen prioritere hvilke projekter der skal behandles først.   

Højest 4-6 projekter kan gennemføres
Formand for Teknik og Miljøudvalget, Allan Ritter, har tidligere ytret, at der højst kan blive tale om 4-6 projekter. Det er hvad vi kan håndtere i Vesthimmerland, siger han.

I samme forbindelse sagde han også 

-Teknologien går lige nu så hurtigt. Det der for bare to år siden var optimalt, er det nødvendigvis ikke i dag. Vi skal huske på at vindmølle og solcelleprojekter er baseret på 30 år. Altså at man har disse anlæg 30 år frem i tiden – eller mindre, for der kan naturligvis dukke noget op som er endnu mere effektivt.

Jeg er meget optaget af, at grøn omstilling og borgerne skal gå hånd i hånd. Det er os politikere der skal sætte rammerne for dette. Samtidig skal vi også finde ud af hvordan vi får noget ”mønt” ud af det lokalt, ved at stille vores arealer til rådighed. 

VE-anlæg defineres som anlæg, der drives ved at anvende vedvarende energikilder såsom sol og vind, men nogle af ansøgningerne går også videre til biogas og PtX 

Byrådet tidligere har besluttet at Vesthimmerland skal have to energiøer. Én i Nørrekær Enge og én i Svoldrup Kær, men det er altså endnu ikke defineret i hvilket omfang.   

SENESTE LÆSERBREVE OM DETTE EMNE
LÆSERBREV: Gidsler i den grønne omstilling
LÆSERBREV: Solceller på tagene – værn om natur og landskaber!

Kr. 100.000 til saunabygning

Lige nu er der ved at blive ført el og afløb frem til sauna bygningen.

HVALPSUND: Den nye saunabygning ved badeanlægget i Hvalpsund er snart klar til brug for vinterbadere, forventeligt fra 1. oktober. Lige nu er der ved at blive ført el og afløb frem til bygningen.

Bag saunabygningen står Hvalpsund Fællesforening, der i den forbindelse har søgt om fondsmidler til etableringen.

Bag saunabygningen står Hvalpsund Fællesforening. Foreningen har i den forbindelse søgt om økonomisk støtte fra Fonden for Sparekassen Farsø. I sidste uge blev et beløb på kr. 100.000 givet til projektet. På billedet ses Ole Randrup, Anette Overgaard og Ove Nørskov.

Fra Fonden for Sparekassen Farsø har fællesforeningen modtaget kr. 100.000, som i sidste uge blev overrakt af filialdirektør Anette Overgaard til Ove Nørskov og Ole Randrup.

Samtidig var der også mulighed for at kigge nærmere på saunabygningen.

Saunabygningen ved badeanlægget i Hvalpsund er snart klar til brug.

I næste uge afholder Fællesforeningen i øvrigt et orienteringsmøde om det nye tilbud til vinterbadere og andre interesserede.  

Sommer i september

Den seneste uge har budt på rigtig flot sensommerligt vejr. Dette foto er fra Hvalpsund badeanlæg søndag eftermiddag, hvor temperaturen var tæt på 25 grader og vandtemperaturen var målt til 18 grader

HVALPSUND: Selvom kalenderen siger efterår, så bød den første uge af september på særdeles sommerligt vejr, flere dage med temperaturer over 25 grader.

Vejret var således noget anderledes end dét det ustadige vejr vi har haft det meste af sommeren.

Derfor trak terrassen og stranden også i det flotte og lune vejr. Termometret viste også badevejr i Limfjorden, selvom det normalt ikke hører sig til i starten af september.

Mandag endte det hele dog med et brag – bogstavligt talt, for her trak der sorte tordenskyer ind over. Det gav skybrud. Det ustadige vejr er dermed tilbage, men med dagstemperaturer tæt på 20 grader så er sensommeren ikke helt fordrevet endnu. 

Gidsler i den grønne omstilling

Af: Rikke Jørgensen, Farsøvej 107, Bestyrelsesmedlem i Sjørupgaarde Landsbyråd

Bosætning og grøn omstilling fyldte meget ved sidste lokalvalg. Begge meget relevante emner for en kommune som Vesthimmerland, som kæmper med et nedadgående indbyggertal. Landområderne bliver mere og mere affolket. Skolerne i de små byer lukkes. Butikkerne kan ikke gå rundt og den offentlige trafik kommer ikke længere helt ud i yderområderne. Det er trist, men efterhånden virkeligheden i en stor del af denne kommune.

For mig er det vigtigt at skelne mellem at bo på landet på en landejendom eller i et hus, med skov og marker som nærmeste nabo, kontra at bo i en lille landsby. Begge dele går ind under betegnelsen landdistrikt, men jeg mener, at der er en kæmpe forskel på de to ting. En ting er vi i landdistrikterne dog fælles om, når nærområderne forringes mere og mere for hver år der går, -ja så har det konsekvenser for vores dagligdag.

Men os der er bosat udenfor landsbyerne er i forvejen vant til at køre efter alt. Så når de små lokale forretninger lukker, skolen lukker og busstoppestedet nedlægges, ja så skal vi ”bare” køre lidt længere og måske i en anden retning. Vi er også vant til, at der er en del udgifter der pålægger os selv, fordi vi har valgt at bo, som vi gør. Ofte kræver det 2 biler at bo på landet. Egen vandforsyning er på egen regning. Vi skal selv sørge for vores varmekilde (træpiller, varmepumpe, jordvarme ect.). Skal vi have lagt fibernet ind, er det på egen regning. Mobildækningen er generelt dårlig, selv om vi formentlig betaler de samme abonnementpriser, som folk bosat i de større byer. Det kan i perioder betyde nogle meget store ekstra udgifter, fordi vi har valgt at bo, hvor vi gør. Men det gør ikke noget, så længe vi kan få lov at have naturen omkring os. Det er jo derfor vi har valgt at bo, som vi gør.

Jeg har boet i Vesthimmerlands kommune i 32 år. Jeg bor på en landejendom lige uden til Uhrehøje Plantage. Valget på at slå sig ned netop her handlede i høj grad om natur, skov og vand, store vidder, fred og ro…. Gode ridemuligheder, gode steder at lufte sine hunde osv. Muligheden for et godt liv for mennesker og dyr på landet. Det vil sige, at vi har investeret store mængder af både tid og penge, fordi vi havde en forventning om, at her skulle vi blive boende til alderen engang ville sætte en stopper for det.

VE-anlæg
Som vi har kunnet læse i bl.a. vores lokale ugeaviser det seneste stykke tid, har Vesthimmerlands Kommune modtaget 12 ansøgninger på etablering af VE-anlæg. Kæmpe områder med opstilling af solceller og vindmøller. I hvert af disse områder er der naboer, som vil blive berørt i større eller mindre grad.

Her hvor jeg er bosat, er der ansøgt om at anlægge en solcellepark på 160-180 ha. og det er altså ikke et af de største projekter, der pt. er med i ansøgningsfeltet hos kommunen. Men det giver alligevel grobund for bekymringer, både m.h.t. forurening, hvilke stoffer vil der med tiden siver ned i jorden og vores grundvand, når disse parker har stået i vind og vejr i flere år. Og hvem sørger for at fjerne dem (og en evt. forurening), når de engang er udtjent, og ikke længere er den foretrukne grønne energikilde, fordi udviklingen formentlig har kastet nye muligheder af sig. Bliver vi dermed en skraldespand for store (internationale) virksomheder og kapitalfonde, som bevæger sig videre, når afkastet mindskes.

Bliver vi stavnsbundet til vores boliger? Ingen gider være nærmeste nabo til en solcellepark, jeg gider i hvert fald ikke. En ting er værdiforringelse, men kan man overhovedet sælge, når den tid kommer? Og istandsættelse og renovering, vil det overhovedet kunne betale sig? Desuden lyder det i pressen, at realkreditforeningerne har meldt ud, at de ikke vil give lån i boliger placeret op af solceller eller vindmøller, hvilket jo unægtelig stiller os boligejere rigtig dårligt med henblik på at sælge.

En anden bekymring er støj og visuel forurening. Solpaneler op til 3,5 meter i højden, hvor nogle af de paneler der nævnes, vil kunne dreje efter solen. Det vil unægtelig kunne høres, når så stort et antal paneler vender på en gang. Hvordan lyder det efter 15-20 år, når materiellet er godt slidt? Udseendet af en sådan park er jo heller ikke det de fleste vil betegne som attraktivt, og en anden gene vil være panelernes blanke overflader, der kan give et voldsomt genskær fra nogle synsvinkler

Og hvad med det vilde dyreliv og de fredede områder, kan der bare gives køb på det med diverse dispensationer? Læbælter, og dermed skjulesteder for dyrene, der fjernes for at gøre områderne så produktive som muligt.

Grøn omstilling, det tror jeg generelt ikke, der er nogen, der er imod, men hvordan det så skal udformes, ser vi nok meget forskelligt på. Personligt mener jeg, at solceller burde placeres på hustage, industribygninger, store staldbygninger, hovedsalig i industriområder, hvor de hverken skæmmer eller optager direkte plads i naturen. Eller langs motorveje, hvor vi i forvejen allerede har ”ødelagt” miljøet for både mennesker og dyr. Der kunne f.eks. stilles krav om at alle nye huse og renoveringer af ældre hustage indebar opsætning af solpaneler. Grøn omstilling er vigtig, men lige nu går alting meget hurtigt, og jeg er bange for at det vil resultere i nogle forhastede beslutninger, som vi kommer til at mærke konsekvenserne af i mange år frem, såfremt man ikke tænker sig rigtig godt om.

Kære politikere
Der mangler en overordnet plan/ramme for hvor og hvordan der reelt skal produceres vedvarende energi i Vesthimmerland, eller er det fordi I seriøst mener, at der skal kunne ansøges om at placere solceller og vindmøller over alt i kommunen, bare nogle af VE-kriterierne opfyldes. Tænk nu over, hvad det på sigt vil betyde for bosætning i landområderne i kommunen, hvis I ”plastrer” hvert et lille hjørne med dårlig landbrugsjord (et VE kriterie) til med VE-anlæg. Oftest er det nogle af de steder med den dårligste landbrugsjord, der indgår i det smukkeste landskab, så udlæg det dog til mere vild natur. Det er også godt for den grønne omstilling, og at der skal plantes mere skov i Danmark, er jo også en af de målsætninger, som vi i Danmark har forpligtiges os på. Der snakkes ofte om ønsket om øget bosætning, men hvis I ønsker at tiltrække indbyggere til landområderne, er I nødt til at værne om naturen. Naturen er i høj kurs i disse dage, og det er den, der skal tiltrække folk til at bosætte sig i Vesthimmerland. Vi har brug for mere natur, og rejsning af mere skov giver også plus i CO2 regnskabet. Natur sælger huse/ejendomme og tiltrækker turister, alt sammen godt for kommunen. Derudover vil det kunne hjælpe med at understøtte levevilkårene for de vilde dyr og øge biodiversiteten. Giv naturen mere plads, det har værdi for både dyr og mennesker. Hvis kommunen vil promovere sig på fantastisk natur, så er man også nød til at investere i den, ikke skæmme den.

Kære politikere, det virker ikke, som om I været godt nok forberedt på at der ville komme så mange ansøgninger om at etablere vedvarende energi, hvilket resulterer i, at I først nu skal klædes på til at træffe de svære og meget omfangsrige beslutninger, som unægtelig vil få store konsekvenser for rigtig mange mennesker og dyr i denne kommune. Det er selvfølgelig prisværdigt, at I ønsker at sætte jer bedre ind i, hvilke typer anlæg, som der er søgt om mm., men jeg føler ikke rammerne er tydeligt nok udstukket for hverken ansøgere eller borgere. Hvis der ikke inden for en overskuelig fremtid tages en beslutning om hvor disse VE- anlæg kan blive placeret, vil ingen jo hverken købe eller investere i ejendomme som potentielt kan blive nabo til et VE-Anlæg. Omvendt vil os, der bliver berørt søge væk, og hvem vil turde købe ejendom i Vesthimmerlands Kommune igen med mulighed for samme udfald. Der burde blive fastlagt helt bestemte områder til denne type af industri. Enhver anden industrivirksomhed vil blive henvist til netop et industriområde, men når det kommer til grøn omstilling, er det som om planloven er fuldstændig ophævet?

Strandby, solceller og fjernvarme – Esmann Energi
Med udgangspunkt i bilagsdokumentet fra Teknik- og Miljøudvalgsmødet 4. september punkt 176 vedr. ansøgernes forhold til VE-kriterierne står der bl.a. at projektet Strandby, solceller og fjernvarme, gerne vil bidrage med forbedrede muligheder for rekreativ anvendelse af arealerne omkring Uhrehøje Plantage og at solcellerne skal være en del af oplevelsen. Helt seriøst, jeg bliver så provokeret af den form for spin. Rekreative områder beskrives som grønne områder, der fordrer rekreation og afslapning, og det har jeg meget svært ved at se er lig med 160-180 ha. fyldt med stål og glas, der på alle måder skæmmer naturen og ikke kan skjules af nogle få rækker randbeplantning. Til start lagde Esmann Energi ud med at ville anlægge mountainbike ruter og lysløjper imellem solcellerne, indtil han opfangede at dette tiltag i hvert fald ikke var populært hos de lokale beboere, og så meget for dialogens vej. Desuden kan jeg slet ikke genkende beskrivelsen af åben dialog og inddragelse af borgerne i lokalområdet. Min oplevelse har været, at man har valgt at tage fat i folk enkeltvis, få lavet nogle aftaler og få lukket munden på dem. Man har fremlagt nogle ideer uden egentlig at have forståelse for, hvad det er de mennesker, som reelt bliver berørt, ønsker. Og her tænker jeg på de mennesker, der får udsigten til solcellerne og ikke på dem (Strandby borgerne), som får tilbud om en varmeløsning og penge fra en ”lokalt styret fond”.

Ud fra referatet fra mødet den 4/9-2023 kan jeg læse at klima- og miljøudvalget vægter den del, der omhandler varmeprojektet til borgerne i Strandby højt. Det synes jeg dog umiddelbart er lidt tankevækkende, da jeg har ladet mig fortælle af fagfolk, at den løsning Strandby borgerne tilbydes, ikke er specielt fordelagtigt på længere sigt. Mindre varmeforsyninger har desuden vist sig ikke at være specielt rentable, da de er for dyre at drive. Prisen for at blive tilkoblet varmeforsyningen afhænger desuden af tilslutningen til projektet, som i forvejen med en forventet høj tilslutning, synes dyr. Samtidig fornemmer jeg også, at boliger i Strandby kan være svære at sælge bl.a. pga. lukning af både købmand, bank, skole ect. gennem de senere år. Hvis man ønsker flere borgere skal bosætte sig i Strandby, er det den skønne natur, der omkranser byen, der skal få folk til at bosætte sig. Fjorden på den ene side og skoven og markerne på den anden, og ikke på en urentabel varmeløsning og en rekreativ solcellepark.

Jeg hæfter mig ved, at der i samme referat henvises til nogle naturregistreringer i området, der hører under §3-beskyttet natur, hvilket jeg virkelig håber man ikke bare giver køb på. Samtidig finder jeg det lidt tragisk/komisk at en af udvalgets bekymringer går på, at man er bange for en negativ tunnel-oplevelse, når man færdes på Farsøvej, fordi man ønsker at placere solceller på begge sider af vejen. HALLO, vælger man at plastre så store områder til med solceller, ja så er det GRIMT og det kan træer og volde ikke ændre på. Og kører du på Farsøvej, skal du formentlig bare fra et sted til et andet, så her er det vel dybest set ligegyldigt om du kører i en tunnel. MEN står du på et at de højeste og smukkeste punkter i Uhrehøje og spejder fjorden i horisonten, så vil jeg bekymre mig over at skulle se ud over mark efter mark fyldt med solceller. Og hvis man er i tvivl om, hvor visuelt grimt det kan blive, kan man bare tage ud og se solcellerne ved Navnsø.

Jeg er ikke imod grøn omstilling, jeg ved den er nødvendig, men jeg er imod at vi skæmmer naturen med solceller i områder, hvor de ikke høre hjemme. Jeg har brug for at vide, hvor vi står, og gerne snart, så vi kan beslutte om vi skal blive boende i Vesthimmerlands Kommune – Så, tænk jer nu rigtig godt om !, træf nogle beslutninger og Giv borgerne ren besked !, det er det mindste I kan gøre…