Af arkivleder Bodil M. Nielsen
FARSØ: Lokalhistorisk Arkiv for Farsø og Omegn får dagligt elektroniske henvendelser. En af de interessante her i sommer har været, da Bue Bjerge Kristensen meldte sig på linjen. Bue startede med at indmelde sig som medlem af arkivet. Han er bosiddende i Middelfart, men havde fået lyst til at nærstudere den egn, han besøgte i sin barndom, og som nu pressede sig på for nærmere udforskning, så han kunne invitere sine døtre med på fortidsminder.
Jagten på bedsteforældrenes hjem
Det har været en sag, som arkivet har involveret sig i – lidt mere end vi egentlig plejer at gøre for slægtsforskere. Bue havde en klar erindring om et meget smukt sted, hans farfar og farmor boede. Flere forskellige matrikelnumre kom på bordet, og der var virkelig noget at forske i omkring Sjørup, Tandrup sø og Gøttrup Bjerge. Bue kørte selv til Farsø-egnen for at udforske sine teorier og svage erindringer, inden han først i september måned kom herop sammen med sine døtre.
Turen begynder på kirkegården i Farsø
Bue planlagde turen, som han skriver, baglæns, så de startede ved gravstedet på kirkegården i Farsø for farfar Johan Kr. Kristensen 1883-1978 og farmor Ane Kirstine 1886-1968. Fra gravstedet kunne de se over på det tidligere Søperlen, hvor Bue’s bedsteforældre tilbragte deres seneste år.
Bue: ”Kirken var åben, og organisten sad og øvede sig så smukt. Hun viste os den fantastiske altertavle. Med den fine oplevelse og den store imødekommenhed vi mødte, var stemningen sat for resten af turen”.
Et liv med arbejde og ansvar i Gøttrup
Fra en omtale i Løgstør Avis i september 1968 kan ses, at bedsteforældrene ved giftermålet i 1911 overtog en landbrugsejendom i Gøttrup. Ejendommen var Johans forældres – med købet var der en aftægtskontrakt, hvor Johan forpligtede sig at holde hus og pleje af sin fader. Bue’s farfar Johan fik hjælp af farmor Ane til at passe ejendommen, da han derudover gik på arbejde på andre gårde. En kort tid kørte han også en mælketur.
Tandrup Sø – et smukt barndomsminde
I 1924 flyttede de til Tandrup. Området ved Tandrup sø erindrer Bue fra sine ferier og måtte vise det frem.
Bue og døtrene konstaterede ved selvsyn, at det er et smukt område. Bue: ”Pigerne var helt benovede over den smukke natur. Det var jeg også, og det gav mig et nyt lag af perspektiv på mine bedsteforældre, at de – bøvlet til trods – valgte at bo så idyllisk i den periode, deres tre drenge voksede op. At det påvirker et ungt sind er uomtvisteligt – og bidrager også til karaktertræk ind i voksenlivet, som selv børn kan fornemme. Noget sådant hører ikke til i tilværelsens småtingsafdeling”.
Den første dag i Vesthimmerland var brugt op, og de fandt hvile på Hvalpsund Færgekro for natten.
Næste dag går turen til Gøttrup Bjerge
Følgende dag gik turen til Gøttrup Bjerge, hvor oldefar Jens Kr. Kristensen havde boet. Jens Kr. var født i 1847 og kom til Gøttrup i 1890, hvor stedet blev hjem for familien, der blev til fire døtre og fire sønner. Ejendommen var på 12 tdr. land agerjord og 7 tdr. land bakker.
Et barskt landskab med udsigt til Limfjorden
Per Pedersen, der boede på ”Bjergvang”, har nedfældet følgende:
”Før 1890 var der kun spredt hårdfør selvsået beplantning deriblandt lyng på bakkerne, så når man stod på kæmpehøjen, havde man uhæmmet udsyn til alle sider horisonten rundt. Man kunne se i alt 5 kirker, og Limfjorden lå som en gylden stribe punktvis fra Rønbjerg til Hvalpsund. Det var en barsk natur at se på og for så vidt at være i, der var næsten ingen træer over mandshøjde”.
Jens Kristensen – en pioner på bakkerne
”Jens Kristensen (FAS) var en stor stærk og bredskuldret mand. Foruden den lille ejendom gik han på dagleje hos egnens landmænd for at tjene til familiens ophold.
Med spade og en utrolig energi begyndte Jens (FAS) at brække lyngen på bakkerne i 1890-erne. Det var virkelig et pionerarbejde. Grunden var det rene sand, og for at give de små bjergfyr, som skulle plantes, en chance for at gro, bar han kogødning op ad den stejle bakke og lagde en klat i hvert hul ved det lille træ. Jens (FAS) brækkede i alt ca. 8 tdr. land hede op med håndkraft”.
En mindesten for en stor indsats
Med Hans Pedersen (red. Pers far) som initiativtager til at hædre den gamle Jens (FAS) enedes naboerne i Gøttrup om at skaffe en sten til formålet. De cyklede til Ertebølle og udså sig en stor flot sten, der lå et lille stykke ude i Limfjorden. De lejede en lokal vognmand – naturligvis en hestekusk – for at hente stenen. Den første sten, han kom med, var den forkerte, så de måtte af sted en gang mere. Derfor er der også en sten som fundament.
På den ”rigtige” sten skrev man:
”Jens Christensen (FAS)
Du graved og planted paa denne bakke,
vi dig for din flid og dit arbejde takke.
Rejst af omegnens beboere”.
En tur, der gav historien nyt liv
Det må have været noget af en afslutning på turen for Bue Bjerges døtre – om deres tipoldefars bedrifter.
Bue har også fundet ud af, hvoraf ”FAS” kommer – og har lovet at fortælle arkivet i Farsø det ved lejlighed.