På næste torsdag starter vinterudsalget

FARSØ: På næste torsdag vil de gule udsalgsskilte og de mange stærkt nedsatte varer være udprægede i Farsøs butikker.

Det kommer efter at butikspersonalet – lige nu ovenpå årsskiftet, har travlt på varelageret med at tælle op, lave status og ”mærke varer ned”.

Der vil blive lokket med besparelser på op til 50% eller mere på tøj, sko, isenkram og andre former for vareartikler.

Starten går 12. januar
Selve udsalgsstarten går næste torsdag kl. 9.30 – 20.00, og så er det med at være på pletten, for at få fingrene i de bedste udsalgsvarer som butikkerne har mærket ned.

Du kan se hvad butikkerne lokker med i næste uges Farsø Avis

1000 gratis portioner tarteletter til udsalgskunderne
Ud over udsalgstilbud med rigtig store besparelser, hører der også en udsalgsret til udsalgsstarten. Den er sågar helt gratis.

Der serveres nemlig 1.000 gratis portioner (a’ 2 stk.) tarteletter på udsalgsstartdagen fra middag kl. 11.00 og igen til aften fra kl 17.00. Det er så længe lager haves.

For at få de gratis tarteletter, skal man hente en spisebillet i en af udsalgsbutikkerne, hvilket jo er let nok, når man alligevel er på udsalgshandel. Spisebilletten kan indløses hos Den Gode Smag på Centertorvet i Farsø Rådhuscenter, som står for at servere de gratis tarteletter.  

Læs mere om emnerne ved at klikke på de blå blokke her: