Overskud på Mary

HVALPSUND: kr. 602.440 er det overskud som 2018 regnskabet udviser for Hvalpsund-Sundsøre Færgefart I/S.

Regnskabet blev forelagt Vesthimmerlands Byråd forleden.

Færgeselskabets formand Morten Mejdahl (V) understregede dog på Byrådsmødet, at betegnelsen overskud dog skal tages med et gran salt, når færgen kun kan drives efter at have fået tilskud fra Vesthimmerlands og Skive Kommuner samt indenrigsministeriet på i alt 3,5 million kroner.

– Man kan sige, at underskuddet ikke er så stort, som det plejer. Så jeg kan kun opfordre byrådet til at tage færgen så ofte, I kan, lød det fra Morten Mejdahl.

Færgeselskabets tidligere formand, Brian Christensen (DF) ønskede tillykke med resultatet. Han leverede dog også lidt malurt i bægeret: – I skal bare vide, at lige så snart at der skal repareres på færgen, så koster det altså spidsen af en jetjager.

Efter tilskud fra Vesthimmerlands og Sundsøre kommuner samt indenrigsministeriet viser regnskabet et overskud på kr. 2.147.073., herfra skal trækkes afdrag på lånene i færgen og færgelejerne på kr. 1.544.633 Det resultat for 2018 på kr. 602.440 i overskud.

 

Læs mere om emnerne ved at klikke på de blå blokke her: