Overrasket med medalje på sin 90 års fødselsdag

FARSØ: Tidl. vognmand Bent Andersen fik sig noget af en glædelig overraskelse på sin 90 års fødselsdag.

Fejringen af den runde dag var sket på forhånd, så Bent og Elly Andersen tilbragte selve dagen i afslappede omgivelser på terrasen i sommerhuset i Trend, indtil det bankede på døren, og der var besøg fra Danske Feltartilleriforeninger. Der var dog på ingen måde krig på vej. Til gengæld en fejring!

Som 20-årig meldte Bent Andersen sig som værnepligtig soldat ind i Danske Feltartilleriforeninger. Et medlemskab han siden har været stolt af, og som også er blevet markeret et par gange tidligere. Denne gang var det med et hæderstegn for 70 års medlemskab.

Sådan ser hædersbeviset ud

Det var selveste formanden for Danske Feltartilleriforeninger, Preben Sloth der bankede på. Ud over et hædersbevis på papir fulgte der også en hædersnål med.

Landsformanden blev naturligvis budt på en kop kaffe og Bent Andersen kunne fortælle om sin tid som soldat, hvor han var udstationeret flere steder i landet. Det var også under hans soldatertid at han blev opfordret til at tage lastbilkørekort, hvilket helt har sikkert har været medvirkende til at Bent Andersen valgte at blive vognmand.

Læs mere om emnerne ved at klikke på de blå blokke her: