Over 200 badmintonspillere til stævne i Farsø

FARSØ: Forleden lagde Dronning Ingrid Hallerne baner til et af Nordjyllands største ungdomsstævner i badminton. Vært for stævnet var Farsø Badmintonklub.

Over 200 ungdomsspillere fra det meste af Jylland og enkelte fra Fyn/Sjælland indfandt sig i Farsø for at spille små 400 kampe fordelt over to dage.    

-Der var stor ros for stævnet og de rigtig fine faciliteter i Farsø. Deltagerne var faktisk rigtig imponerede, fortæller Jørgen Fransgård fra Farsø Badmintonklub.

Der blev spillet i begge haller, såvel opvisningshallen som træningshallen. Her i træningshallen.

Han havde sammen med de mange øvrige frivillige fra badmintonklubben tilegnet hele weekenden til stævnet, og hjalp til med opstilling, hjælp ved stævnebordet, uddeling af pokaler og meget andet.

-Vestjysk Bank Cup som stævnet hedder, hører blandt Nordjyllands største ungdomsstævner, og så kan man da godt være lidt stolt af, at Farsø Badmintonklub står bag og det bliver afholdt i Farsø, lyder det videre fra Jørgen Fransgård.

Bestyrelsen og mange frivillige gav en hånd med under stævnet. Fra venstre: Dennis Kjær, Aage Kræfting, Søren Kjær, Louise Fransgaard, Lene Gregersen, Jessica Fransgård og Jørgen Fransgård.

Farsø Badmintonklub har også fået stævnet til næste år, men det afholdes allerede i midten af januar grundet flere regler for stævner, danmarksmesterskaber m.v.

/cf

Læs mere om emnerne ved at klikke på de blå blokke her:

Farsø Avis
Privacy Overview

This website uses cookies so that we can provide you with the best user experience possible. Cookie information is stored in your browser and performs functions such as recognising you when you return to our website and helping our team to understand which sections of the website you find most interesting and useful.