FARSØ: I morges gik kølealarmen på Rema 1000 Farsø’s køleanlæg. Og desværre var det hovedledningen med kølestof, der forsyner samtlige kølere og frysere i butikken, der var sket brud på.
Hurtig indsats men alligevel for sent
Selvom kølereparatøren var hurtigt fremme, var det desværre for sent at redde køle- og frostvarerne i butikken.
Købmand beklager
Rema købmand Niels Jørgen Markussen er brandærgerlig over situationen og beklager meget at kunderne i dag fredag må gå forgæves efter køle-og frostvarer. Men diskene er fyldt op med helt nye varer fra i morgen tidlig(lørdag), så der går ingen kunder forgæves, siger Niels Jørgen Markussen.
Varer lige til at smide ud
Men en rigtig træls dag har det været for personalet i Rema 1000 i dag, hvor container efter container er blevet fyldt med køle- og frostvarer – lige til at smide ud.
Nye varer i butikken fra lørdag morgen
Men takket være en hurtig og effektiv indsats, hvor alt disponibelt mandskab er indkaldt, er alt normalt i butikken igen fra lørdag morgen, efter at adskillelige Rema lastbiler har leveret vognlæs med nye frost og kølevarer fra hovedlageret i Horsens.
