HVALPSUND: I slutningen af denne måned gentager Hvalpsund Færgekro successen og slår dørene op for en aften i Thise ostenes tegn med mulighed for at smage forskellige vine til.
Arrangementet blev holdt for første gang sidste år og var et stort tilløbsstykke.
-Vi havde gæster, der ønskede at tilmelde sig næste ”Thise Oste & Vin” arrangement, inden vi havde nået at få fastlagt en ny dato for 2019, fortæller kromand af 5. generation, Peder Holm Pedersen.
Man får lejlighed til at smage ikke mindre end 20 forskellige udvalgte Thise oste på buffeten med et væld af forskelligt tilbehør til. På vinbuffeten har man mulighed for at finde sine favoritter, og her vil der være anbefalinger på hvilke fremragende oste, man kan nyde til.
-Det er absolut en chance for at invitere familie og venner til en smagfuld og hyggelig aften hvis man er vild med oste af god kvalitet. Thise Mejeri er et mejeri med passion. Det er ejet af økologiske landmænd og mejeriet vægter deres værdier højt – værdier som ”Respekt for råvaren” og ”Og så skal det smage godt”, lyder det videre fra Peder Holm Pedersen og pointerer:
-For Hvalpsund Færgekro er det desuden vigtigt, at leverandøren er lokal.
Ifølge Kromanden vælger Færgekroen, så vidt er det er muligt, altid lokale leverandører og ligger en ære i at støtte nærområdet.
Se annoncen for arrangementet HER