FARSØ: – Sidste år startede op med uro omkring Farsø Sygehus fremtid med besparelser i Region Nordjylland. Vi ser nu ind i fremtid med en ny sundhedsreform og en tid med store omvæltninger på sundhedsområdet i Region Nordjylland. Heldigvis lader det til at Farsø Sygehus får en fremtrædende og fast forankret rolle i det nye sundheds set-up.
Det synes jeg er meget positivt, lød det i sidste uge fra formand Lars Andresen på Støtteforeningen for Vesthimmerlands Sygehus i Farsøs generalforsamling
Jeg synes det er vigtigt at Farsø Sygehus stadig udvikler sig, og dermed bidrager til at være en vigtigt, og uundværlig partner i Regionens sundsvæsen.
Ambulatorier til kronikere
Jeg har nævnt det før, men hvis vi her i støtteforeningen skal komme med et par bud på nye tiltag og funktioner på Farsø Sygehus, så kunne det være ambulatorier til kronikere, eksempelvis KOL og hjerte patienter. Det tror jeg vil værre godt for alle de mange kronikkerne vi har i vores del af regionen. Disse patienter er mange gange belastet af udfordringer med at transportere sig over lange afstande, derfor er nærhed for lige præcis denne type af patienter vigtig.
Palliativ afdeling skal forblive lokalt
Vores tilgang har altid været at vi vil kæmpe for nærhed i sundhedsvæsenet. Helt bogstaveligt ved at bevare vores lokale sygehus tæt på borgerne i kommunen. Dette synspunkt er jo meget aktuelt sat i perspektiv af Lene Mikkelsen læserbrev (Farsø Avis 14. maj 2025)som jeg tror de fleste har læst. Hun er lige nu terminal patient på palliativ afdeling på Farsø Sygehus. Hun har alligevel fundet kræfter og styrke til at skrive et sidste læserbrev, hvor hun roser palliativ afdeling på Farsø Sygehus i store vendinger. For at citere hendes sidste linje “Let måsen og bak op om de smertelindrende afdelinger vi har – der er for få af dem i forvejen”
Det er et meget hjerteskærende og gribende læserbrev, og jeg blev personligt meget berørt. Jeg kender Lene rigtig godt igennem det lokalpolitiske arbejde, og jeg kan garantere at bestyrelsen i støtteforeningen vil kæmpe med næb og klør for at bevare vores fantastiske palliative afdeling lokalt på Vesthimmerlands sygehus i Farsø.
/cf