Oplægget til Farsøs Byudviklingsplan er klar til præsentation

FARSØ: Lørdag 4. marts præsenteres oplægget til Farsøs nye byudviklingsplan for de kommende ca. 10 år. Præsentationen finder sted i Bykontoret (tidl. Super Brugsen) i Farsø Rådhuscenter. Det er i øvrigt i forbindelse med Farsø Rådcenters fødselsdagsfejring.

Planlægger Anna Dorthe Nørgaard fra Vesthimmerlands Kommune vil byde velkommen, hvorefter planlægger Majken Hvid fra Arkitektfirmaet LabLand vil fortælle om indholdet af byudviklingsplanen ved hjælp af plancher

Det er arkitektfirmaet LabLand fra Århus, der har forestået processen omkring byudviklingsplanen sammen med borgere, foreninger og erhverv siden sidste efterår. Det er sket gennem temamøder, åben tegneværksted, åbent bykontor og et særligt nedsat Byudviklingsråd, der har været sparringspartner i processen.

Efter præsentationen vil alle have mulighed for at studere plancherne fra Byudviklingsplanen nærmere og eventuelt få en snak med LabLand over en kop kaffe.

Efter behandling i Byrådet er det planen at Byudviklingsplanen for Farsø sendes i offentlig høring i 8 uger i løbet af maj/juni.

Læs mere om emnerne ved at klikke på de blå blokke her:

Farsø Avis
Privacy Overview

This website uses cookies so that we can provide you with the best user experience possible. Cookie information is stored in your browser and performs functions such as recognising you when you return to our website and helping our team to understand which sections of the website you find most interesting and useful.