Den eftersøgte 76-årige kvinde er fortsat ikke fundet

VOGNSILD: Nordjyllands Politi oplyser kort før middag onsdag, at man fortsætter den intensive eftersøgning af den demensramte 76-årige kvinde, der søndag aften forlod sit hjem i Vognsild. Borgere opfordres igen til at kigge grundigt efter i haver, skure, lader og lignende steder.

Politikommissær Jesper Konttorp-Fredsgaard fortæller om eftersøgningen:

-Vi fortsætter med at lede efter Hanne. Vores hundepatruljer har søgt i området, og det arbejde fortsætter. Færdselsafdelingen søger i området med deres køretøjer, og derudover får vi assistance fra Beredskabsstyrelsen, der støtter indsatsen med mandskab og deres terrængående køretøjer. Missing People er også til stor hjælp i området, hvor mange frivillige gennemgår visse arealer.

Vi vil gerne takke borgerne for opbakningen og den store indsats, vi allerede har oplevet. Men vi har fortsat brug for hjælp. Vi opfordrer igen alle i området til at tjekke deres haver, skure, lader, udhuse og andre steder, hvor man måske ikke normalt kigger, så vi ikke overser noget.

 Jesper Konttorp-Fredsgaard tilføjer: – Som nævnt, fortsætter vi eftersøgningen og vi er i tæt dialog med familien i denne svære situation. Vores hundepatruljer, færdselspatrulje og Beredskabsstyrelsen er fortsat massivt til stede, ligesom vi arbejder med at indhente og gennemgå videoovervågning, som kan bidrage til sagen.”

Nordjyllands Politi opfordrer fortsat borgere med oplysninger i sagen til at kontakte politiet på 114.

Læs mere om emnerne ved at klikke på de blå blokke her:

Farsø Avis
Privacy Overview

This website uses cookies so that we can provide you with the best user experience possible. Cookie information is stored in your browser and performs functions such as recognising you when you return to our website and helping our team to understand which sections of the website you find most interesting and useful.