FARSØ: Beauty Angel Danmark, som er Danmarks største leverandør inden for Collagen lys, står for et nyt innovativt koncept inden for lys- og wellness-terapi.
Steen Haugbølle, Aars, som står bag Open Sun solcenteret på Nørregade 26 i Farsø, har derfor besluttet, at etablere lys- og wellness terapien i sit solcenter.
Konceptet hedder Beauty Angel. Det særlige lys udnytter synligt, rødt lys inden for 633 nm-området til at stimulere kroppens egen såkaldte ”photo rejuvenation”-proces. Den øger produktionen af collagen, elastin og hyaluron på naturlig vis.
Ved regelmæssig anvendelse vil rynker derfor blive reduceret, huden blive synligt fastere, og hele hudens tilstand forbedres. Da Beauty Angel lys behandlinger også øger hudens gennemtrængelighed, kan kosmetiske produkter virke særlig effektive.
En Beauty Angel minder udseeendemæssigt meget om et solarium, men Steen Haugbølle understreger at det absolut intet har med et solarium at gøre.
Det fungerer på den måde at Beauty Angel lyset stimulerer kroppens egen proces af
fotobiostimulation. Vi ved at denne proces er ansvarlig for at fremme produktionen af collagen- og elastin-fibre. Dermed vil små rynker reduceres, og huden bliver synligt strammere og glattere. Samtidig er behandlingen afslappende og yderst behagelig.
Vi ved også at hudens ældning er påvirket af en lang række faktorer. Kliniske undersøgelser har vist, at Beauty Angel Lyset kan fremskynde regenerering af hudceller med helt op til 150-200 procent, slutter Sten Haugbølle, som ser meget frem til at kunne tilbyde lys- og wellness behandlingen i Farsø.