Ønske om øget synlighed

FARSØ: Som bekendt har beliggenheden en stor betydning i forbindelse med ejendomshandel.

Der er tale om et flot og meget harmonisk tilbygning til Engvej 2 med facade mod Th. Eriksensvej.

Det første spadestik er allerede taget til den nye mæglerbutik. Her ses fra venstre RealMæglerne Rasmus Moesgaard og Morten Høgh. Dernæst Lis Kristensen og Kirsten Moesgaard fra Advokat firmaet Kirsten Moesgaard, der nu kommer til at arbejde fra samme matrikel.

Og netop derfor rykker RealMæglerne nu fra Farsø Rådhuscenter til en af de bedst synlige beliggenheder i Farsø by, nemlig til Engvej 2, hvor der opføres en tilbygning til Advokatfirmaet Kirsten Moesgaard.

Dette giver mulighed for indretning af en ny og moderne mæglerbutik med de nyeste udstillingsfaciliteter mod Th. Eriksensvej – og dermed et af hovedstrøgene i Farsø. 

– En flytning til Engvej 2 vil medføre, at vi kan give vore kunder en endnu bedre service både ude hos kunderne og i mæglerbutikken, idet der bliver mere personale under samme tag til at servicere vore kunder, fortæller statsaut. ejendomsmægler Rasmus Moesgaard.

Qua vores beliggenhed som nabo til Farsø Rådhuscenter, beholder vi vores nære kontakt til de mange, der hver dag kommer til Farsø for at handle. Og folk er naturligvis i lige så høj grad, som i dag, velkomne til at kigge forbi til en uformel snak, siger han.

Det er selvfølgelig en stor investering, vi nu gør, men vi har stor tiltro til, at Farsø som i dag vil være handelscentrum i Vesthimmerland.   Vi tror på en stadig stigende vækst i tilflytningen til Farsø og omegn. Og i den forbindelse skal vi jo heller ikke glemme vore udbredte sommerhusområder og perlen Hvalpsund. Vi føler derfor, der er brug for en stærk og supermoderne mæglerforretning, lyder det videre fra Rasmus Moesgaard.

I forbindelse med flytningen vil vi også opgradere til nyeste teknologi inden for mæglerbranchen, siger Rasmus Moesgaard. I forbindelse med flytningen vil vi bl.a. præsentere en ny og mere brugervenlig hjemmeside, hvor der i endnu højere grad vil blive fokuseret på præsentationen af vore salgsemner.

Den nye mæglerbutik forventes at stå klar til indflytning omkring 1. maj  

– I forbindelse med vores flytning vil vi gøre nogle ekstraordinære markedsføringstiltag til gunst for både vore eksisterende og vores nye kunder.   Det vil vi komme nærmere ind på i forbindelse med, at vi flytter ind i de nye lokaler, slutter Rasmus Moesgaard.

Læs mere om emnerne ved at klikke på de blå blokke her: