test

Nytårsprisen gik til FarsøKoret

FARSØ: – Farsø Koret startede i september 2006. Det er gennem alle årene med stor energi og entusiasme blevet ledet af dirigent Kirsten Svensmark Møller. FarsøKoret er også præget af stor åbenhed. To gange årligt er der optagelse af nye medlemmer.

Nytårsprisen er her overrakt til dirigent for FarsøKoret, Kirsten Svensmark Møller af formand for Farsø Kulturråd Jens Erik Due Hansen.

Sådan lød det fra bestyrelsesmedlem i Farsø Kulturråd, Karen Pedersen, da rådet fredag aften i forbindelse med Nytårskoncerten i Dronning Ingrid Hallerne, lod den kulturelle ”Nytårsprisen 2012” gå til FarsøKoret.

– Korets motto er: ”Vi synger med glæde!” Det er tydeligt, at kordeltagerne er glade for at synge, men de har bestemt også bragt glæde til tilhørerne ved de mange kirkekoncerter i landsdelen. De seneste tre år har Farsø Koret indbudt til sangstævne i ALFA. Her har korsangere og alle, som holder af at synge fra hele Nordjylland haft mulighed for at kunne mødes. Fremmede dirigenter er hentet til, og de mange sangere har mødt nye udfordringer. Weekenderne afsluttes med imponerende koncerter, hvor alle gratis har kunnet overvære resultatet.

Det er med stor glæde Farsø Kulturråd tildeler Farsø Koret Nytårsprisen 2012. Vi ønsker jer god vind fremover, lød det fra Karen Pedersen, inden prisen blev givet til FarsøKorets dirigent Kirsten Svensmark Møller.

Læs mere om emnerne ved at klikke på de blå blokke her: