HVALPSUND: Ovenpå en festlig nytårsaften, og en juleuge med god mad, snørede et par hundrede nytårsdag gladelig vandreskoene på, for at begive sig ud på en solskinsfyldt og flot tur i Skovbakker ved Hvalpsund
En blanding af tø og frost, gjorde at ruten for årets nytårsmarch skulle tilbagelægges med forsigtighed. Men omgivelserne i det flotte vejr var lige så skønne som de plejer at være.
Ved mål ventede der en kop varmende suppe fra Lions Club Farsø og gode råd fra Hjerteforeningens lokalafdeling i Vesthimmerland.
Traditionen tro, var det Lions Club Farsø der stod bag Nytårsmarchen i samarbejde med Hjerteforeningen
En blanding af tø og frost gjorde imidlertid det naturskønne område spejlglat, så den 6 km. lange ”gule rute” i Skovbakker, med forløb igennem skov og bakket terræn, blev forceret med forsigtighed.
Ruten var som tidligere markeret med stribede afmærkningsbånd, men der var også andre pejlemærker langs med ruten, nemlig Hjerteforeningens små plancher med ”sunde” situationer. Plancherne blev brugt til afkrydsning på de konkurrencekuponer, som deltagerne kunne købe ved start. Måske ventede der så en lille gevinst ved mål. En gevinst for alle, var dog en kop varmende suppe, som alle deltagere gratis kunne tage imod, da de havde tilbagelagt deres Nytårsmarch.