Nyt syn på turismeudvikling og turismeiværksætteri

VESTHIMMERLAND: I 2016 blev VisitVesthimmerlands Tourism Summit afholdt for første gang, og når den i næste måned finder sted igen på Vitskøl Kloster er det dermed anden gang, at eventen bliver afholdt.

For VisitVesthimmerland har en summit et større formål, end blot et møde. Dette større formål kommer til udtryk i VisitVesthimmerlands ønske om et Tourism Summit, som lægger op til en anderledes dialog med turismeaktører, hvor fokus er på turismeudvikling, samarbejde og fremtiden af Nordjyllands turismepotentiale.   

Zoomer ind på iværksætteri og turisme
– Vi inviterer bredt til Tourism Summit, men med udgangspunkt i Nordjylland og destinationernes turismeaktører – det kan være alt fra kunstnere, Visit-organisationer, uddannelsesinstitutioner, politikere osv. I år handler summit’en som bekendt om iværksætteri, siger turistdirektør Jimmi Petersen og fortsætter: 

-Vi har valgt dette tema til årets Summit, da VisitVesthimmerland ønsker at sætte iværksætteri indenfor turisme på dagsorden. Vi kan se en udfordring i et kommende generationsskifte, og vi vil derfor italesætte de unikke udviklingsmuligheder, der findes i Nordjylland på turismefronten. F.eks. her i Vesthimmerland, hvor vi har et stort uforløst iværksætterpotentiale med mange spændende udviklingsmuligheder.  

Livet som iværksætter og hvad der kræves
Det er lykkedes VisitVesthimmerland at flyve iværksætter Nanna Balsby ind fra Sjælland – ejer af nB Tourism – som vil inspirere ved at fortælle om livet som iværksætter samt om, hvordan iværksætteriet er uundværligt for nordjyske destinationer. Dertil vil indehaver af VestEvent Martin Svendsen give sit bud på turismeiværksætteri samt hvad der skal til for at motivere og involvere klyngen af aktører, som får det hele til at gå op i en højere enhed i forbindelse med at skabe et vandsportsmekka i Løkken.

 

 

 

Læs mere om emnerne ved at klikke på de blå blokke her: