Nyt legetårn til populær legeplads

HVALPSUND: I juni 2023 blev den nye udgave af legepladsen – også benævnt bevægelsesparken på Havnepladsen i Hvalpsund, indviet.

Men en ting måtte vente til senere, til der blev penge til det, nemlig et nyt legetårn.

Det gamle legetårn var uforsvarligt og blev derfor revet ned og siden har et tomt areal stået og ventet på et nyt tårn.

Først og fremmest skulle der spares penge sammen. Ud over at ejer af legepladsen, Hvalpsund Borgerforening har puttet penge i det nye tårn, som er penge der stammer fra overskuddet fra sidste års Havnefest, så har også Vesthimmerlands Kommune og ikke mindst Fonden for Sparekassen Farsø givet penge.

-Desuden har vi desværre måttet vente på diverse godkendelser, men nu burde alt være i orden. Vi forventer firmaet kommer og stiller tårnet op inden for den næste måneds tid, så det kan være klar til foråret, lyder det fra Per Sørensen i Hvalpsund Borgerforening, der er kasserer og har stået for fondsansøgningen.

Sådan ser tegningen af legetårnet ud. Tårnet vil blive opsat indenfor den næste måneds tid, oplyser Hvalpsund Borgerforening, der ejer legepladsen. Foto: Hvalpsund Borgerforening

Læs mere om emnerne ved at klikke på de blå blokke her: