Nyt Bølle-Bob medley afsløres til marked

HORNUM: Hvem kender ikke sangene i Bølle-Bob universet? De fleste, gammel som ung kan sangene fra Bølle-Bob.

Det var ikke til at vide, dengang tilbage i 70’erne, at skoleelever fra Hornum Skole skulle blive Danmarks kendte. De indsang en række numre, skrevet af musiklærer på Hornum Skole, Gunnar Geertsen, og som endte med at blive en landeplage.

Gunnar Geertsen var i sin tid medstifter af Kimbrergarden og derfor er det helt naturligt at Kimbrergarden bliver involveret i det nye medley. 

-Jeg har længe haft et ønske om, at vi kunne genoplive nogle af sangene, fortæller Jesper Gregersen, der selv spiller i Kimbrergarden. Så jeg har fået vores dirigent i Kimbrergarden, Thomas Ingemann til at arrangere et Bølle-Bob medley med tilladelse fra Gunnar Geertsen. Så det nu bliver en realitet.

Bølle-Bob medleyen bliver afsløret når Kimbrergarden giver koncert i Markedshallen i forlængelse af optoget i forbindelse med Hornum-Ulstrup Septembermarked på søndag.   

LÆS OGSÅ: Hornum klar til sit Septembermarked

Kimbrergarden håber på at se mange i markedshallen, og det kunne da være sjovt, hvis nogle af de gamle fra koret også møder op.

/cf

Hornums byfest, Hornum-Ulstrup Septembermarked starter i dag onsdag.

Læs mere om emnerne ved at klikke på de blå blokke her: