ERTEBØLLE: Selvom man befinder sig i Ertebølle, kendt for Stenalderen, så er det altså såkaldte vikingetelte som Ertebølle Borgerforening har anskaffet sig med hjælp fra Fonden for Sparekassen Farsø.
I dag mandag, i forbindelse med Grundlovsmødet på Bjerget, kunne man tage teltene i brug for første gang. De tre telte skyggede godt for solen. Det er også det der er hovedformålet – eller regn, når de opstilles i forbindelse med forskellige arrangementer i Ertebølle. De udlånes også gerne til Stenaldercentret og campingpladsen der begge, sammen med borgerforeningen indgår i Ertebølle Samvirke.
Det var Lise Buchreitz, der er i fondsbestyrelsen for Fonden for Sparekassen Farsø, der overrakte Ertebølle Borgerforening et beløb på 10.773,- til indkøb af teltene.