VESTHIMMERLAND: Livø udgør en helt central fortælling i Vesthimmerlands historie og er et enestående stykke dansk socialhistorie
der i efteråret 2021 vil blive foldet ud i ord, lyd og billeder. Med støtte fra Augustinus Fonden er en ny særudstilling om Livø Anstalten under forberedelse.
Fangeø for åndssvage mænd
Fra 1911-1961 hørte Livø, en ø på omkring 600 tønder land midt i Limfjorden, under De Kellerske Anstalter, landets største institution for udviklingshæmmede eller åndssvage, som de blev kaldt. Det var en fangeø, som husede ”asociale moralsk åndssvage” mænd. Åndssvagheden lå – ligesom det var tilfældet med de kvindelige modstykker på Sprogø – ikke nødvendigvis i manglende intelligens, men derimod i opførslen, i fraværet af moral og samfundssind samt i tilstedeværelsen af uønskede arveanlæg, som man frygtede, de ville sprede uhæmmet, netop fordi de befandt sig på normalitetsgrænsen. Derfor skulle de placeres på en ø og holdes på behørig afstand af det omgivende samfund.
Et stykke socialhistorie
Museumsinspektør Maria Clement Hagstrup fra Vesthimmerlands Museum, der står bag ansøgningen, er taknemmelig for fondsdonationen og allerede i gang med forberedelserne, som bl.a. indebærer gennemgang af nyligt, opdagede arkivalier.
Museumsinspektør Maria Clement Hagstrup glæder sig til at sætte fokus på et stykke Danmarkshistorie som er ved at gå i glemmebogen. Første spæde skridt i retning af en ny særudstilling blev taget sammen med historieprofessor Poul Duedahl under et på Livø i juni 2020.
-Mit historikerhjerte banker for socialhistorie, og jeg oplever, at kun få efterhånden kender til historien om Livø, fortæller hun.
Da museet i sommeren 2020 fik tilbudt hele 12 kasser med hidtil ukendte arkivalier fra anstaltens historie, var der ikke langt fra tanke til handling.
-Arkivalierne giver os et unikt indblik i hverdagen på øen helt fra begyndelsen i 1911 og op i 1940’erne på godt og ondt. Udgangspunktet for særudstillingen bliver i sagens natur den nye viden, der gemmer sig i de mange flyttekasser, men fra museets side har vi også en bøn til offentligheden om hjælp. På museet har vi alene én genstand, som knytter sig til anstaltens historie, så vi vil meget gerne opfordre til, at man henvender sig til museet, hvis man har genstande, der relaterer til Livø Anstalten, forklarer Maria Clement Hagstrup.
Også hvis man kun er interesseret i at låne det ud i forbindelse med særudstillingen. Fra museets side har man sikret sig indlån af genstande fra bl.a. Viborg Museum, men generelt findes der ikke meget på de danske museer med relation til Livø.
Fem skæbner fortæller deres historie
Historieprofessor ved Aalborg Universitet, Poul Duedahl, har et indgående kendskab til dansk socialhistorie og vil sammen med Maria Clement Hagstrup stå bag udstillingen, som åbner i 60-året for anstaltens nedlæggelse. Og for begge er det ganske væsentligt at lade mændene på Livø komme til orde. Derfor vil udstillingen centrere sig om fem skæbner, heriblandt en tidligere statsministers far, som tilsammen fortæller historien om en helt anden tid, hvor det i høj grad handlede om at skærme det omgivende samfund mod personer med en svag karakter og dårlig moral. Flere var åbenlyst fejlanbragte, mens andre fik friere forhold, end de ellers ville opleve i en celle bag tykke mure. I ord, lyd og billeder skal deres historie være med til at fortælle den større historie og gøre den både levende, relevant og nærværende.
700 mænd var interneret på Livø
Mere end 700 mænd var i perioden 1911-1961 interneret på Livø. Anbragt på ubestemt tid og på overlægens nåde. For mange var den eneste mulighed for at komme væk fra øen at indvillige i at blive steriliseret eller kastreret, først som et ”frivilligt” tilbud, der dog ikke krævede skriftligt samtykke fra patienten, og hvor frivilligheden bestod i valget mellem en operation og komme i land eller undlade en operation og blive. Fra 1934 og frem til øens lukning foregik det under tvang, og i forbindelse med, at øen blev overfyldt. Opholdet på øen forfulgte den anbragte, ofte livet igennem, eftersom der også selv efter endt ophold fra institutionens side blev fulgt med i, hvordan livet forløb i frihed for det enkelte individ.
-Fonden har valgt at bakke op om særudstillingen, fordi Vesthimmerlands Museum i et ambitiøst samarbejde med universitetet sætter historien om Livø Anstalten ind i en større national fortælling. Vi glæder os meget til at se resultatet af det seriøse arbejde med en glemt, men væsentlig del af dansk socialhistorie, udtaler adm. direktør Frank Rechendorff Møller fra Augustinus Fonden.
