Ny karateklub starter op i Farsø

FARSØ: I forbindelse med Farsø-festen, deltog Complete Karate i optoget igennem Farsøs gader. Formålet med deltagelsen var primært, at medlemstallet, som pt. udgør tre medlemmer, skal forøges.

Complet Karate er en ny karateklub som netop er startet op i Farsø. Den nystiftede klub benyttede i optoget i forbindelse med Farsø Festen til at gøre opmærksom på den nye sportsgren i Farsø.

Complete Karate-holdet træner i Højgårdens børnehave, men vil i starten af det nye år, få større lokaler til rådighed, hermed ønsket om flere medlemmer.

Under optoget udførte elever fra klubben i Aars, børn og voksne, forskellige karate teknikker, som på den flot dekorerede vogn agerede appetitvækker for kommende elever. Teknikkerne inkluderede basis kyukushin karate, selvforsvar samt våbentræning i form af det japanske våben arnis.

Klubben håber efter optoget, at interesserede børn og unge løbende vil henvende sig, så klubben på sigt kan udvides, og dermed kan udgøre en realistisk søster-klub til den originale i Aars, som pt. består af op mod 100 medlemmer.

Læs mere om emnerne ved at klikke på de blå blokke her: