FARSØ: Farsø Rideklub fik i sidste måned 3 nye friske kræfter i bestyrelsen, hvilket betyder at klubben lige nu har sat flere ting i gang.
Bestyrelsen er godt hjulpet på vej af Lene Sørensen, der så sent som i december blev ansat som daglig leder af rideskolen.
-Hun har fra første dag i jobbet knoklet for at få bragt orden på stedet igen. Det er en sand fornøjelse at se hende arbejde, komme med ideer og gå-på-mod, fortæller formand for Farsø Rideklub, Monica Risgaard og fortsætter:
Vi har nu taget hul på et nyt år. Det er lykkedes os at komme igennem coronas skarpe kløer indtil videre. Vi er i gang med at restaurere lidt i ridehallen. I den forgangne weekend fik vi anlagt en ny ridebund i ridehallen. I den forbindelse er vi blevet mødt med sponsorstøtte fra Nordkabel som både har sponsoreret sand og har stillet maskiner til rådighed til projektet. I sammen ombæring er vi ved at pille alt gammelt hegn ned, gruble alle folde og sætte nyt hegn.
Med andre ord er ved at vende hjulene og komme i gang igen. Farsø Ridehal trænger til en kærlig hånd og mange ting er i forfald.
Vi har derfor tegnet nye sponsoraftaler, som gør det muligt for os at forbedre stedet igen. Til gengæld har vi i bestyrelsen og den daglige leder til sinde at lægge alt det daglige forbrug m.v. i lokalt regi. Det er utroligt vigtigt for vores lille by med et godt sammenhold. Ligeså vigtigt for lokalsamfundet er et godt og velfungerende foreningsliv.