Ny badebro skal understøtte flere vandaktiviteter i Louns

LOUNS: Blandt de mange spændende projekter der er i gang i landsbyerne lige nu, finder man projekt ”Badebroen” i Louns.

I projektbeskrivelsen lyder det:

I Louns ønsker man at udvikle og optimere, der hvor byen og området allerede rummer en masse kvaliteter og potentialer.
Dette er særligt med fokus på friluftsliv, grundet den rige natur og nærheden til vandet. De mange km kyststrækning har skabt stigende interesse for og dyrkelse af vandaktiviteter.
Her er der både tale om kajak, kano, sejl- og robåde og paddleboard.

For at imødekomme ønsket om et øget fokus på vandaktiviteter, både lokalt og i relation til hele halvøen, anlægges en badebro syd for Louns Sø med adgang fra Torpvej. Der er mulighed for at parkere tæt på broen, hvor der desuden også er indrettet med bord-/bænkesæt. Desuden er en ny toiletbygning ønskelig.

Badebroen er designet og udformet med henblik på, at favne bredt ift. aktiviteter og målgrupper. Broen udføres i træ med gelænder langs kanten og ender i et rundt plateau med badestiger og bænke med udsigt til Louns Bredning.

Langs badebroen anlægges en rampe, der tilgodeser gangbesværede og kørestolbrugeres adgang til vandet. Stien til vandet udføres i græsarmering i gummimateriale, der overgår til en betonrampe langs badebroen.

Lige nu er Louns projektet under myndighedsbehandling i kystdirektoratet, som har ret meget at sige, når man arbejder i kystbeskyttelseslinjen.

I projektbeskrivelsen er ønsket en betonbro, men Kystdirektoratet vil kun give tilladelse til en træbro med vandgennemstrømning under. Desuden er man heller ikke helt enige om hvor langt broen skal gå ud i vandet, da den også skal bruges som bådsbro til kajakker og robåde.

/cf

Læs mere om emnerne ved at klikke på de blå blokke her:

Farsø Avis
Privacy Overview

This website uses cookies so that we can provide you with the best user experience possible. Cookie information is stored in your browser and performs functions such as recognising you when you return to our website and helping our team to understand which sections of the website you find most interesting and useful.