Ny automekaniker i Ullits – men med velkendt navn…

ULLITS: I dag slog Mathias Buus porten op til MB AutoTek Aps i Ullits.

Han er søn af Per Buus, der i over 40 år har drevet værksted i byen. Og det bliver også på faderens værksted på Banevolden i Ullits, han kaster ud i tilværelsen som selvstændig. 

Det rette tidspunkt
– Jeg har altid gået med en iværksætter i maven og lysten til at skabe mit eget. Jeg føler, at tidspunktet er det helt rigtige for mig nu, hvor jeg har fået den fornødne erfaring og kendskab til branchen, fortæller Mathias Buus.
 

Værkstedet er så stort, at der godt kan drives to forretninger i samme bygning – faderen i den ene ende og sønnen i den anden. 

Far og søn under samme tag
– Jeg har haft min daglige gang på værkstedet, fra jeg lærte at gå, men nu bliver det anderledes, for nok går vi under samme tag, men vi bliver ejere af hver vores virksomhed. Og der er jo ikke noget værksted, jeg føler mig mere hjemme i end her, så derfor er det her det perfekte sted at starte op for mig, siger Mathias Buus og fortsætter:
 

– Jeg er overbevist om, at vi får nogle gode faglige snakke hen over smøregraven, og at vi kan supplere hinanden godt – min far har erfaringen, og jeg har nyeste tekniske viden gennem min uddannelse som autotekniker.  

Sælger også biler
Mathias Buus kommer fra en stilling som værkfører og sælger hos Bilmessen i Farsø, og ud over at drive værksted vil han også sælge biler.
 

– For mig vil troværdighed være i højsædet, og så er det altafgørende, at jeg leverer et kvalitetsprodukt hver gang. Jeg står klar til at rådgive mine kunder på bedst mulig måde, så de kan føle sig trygge.  

Mathias Buus afslører, at der vil komme gode tilbud og konkurrencer på hans facebookside. Men først og fremmest ser han frem til at rulle porten op for de første kunder.  

– Jeg glæder mig til at sige goddag til nye kunder, og byde kendte kunder ind en for i min egen forretning, slutter han.

 

Læs mere om emnerne ved at klikke på de blå blokke her:

Farsø Avis
Privacy Overview

This website uses cookies so that we can provide you with the best user experience possible. Cookie information is stored in your browser and performs functions such as recognising you when you return to our website and helping our team to understand which sections of the website you find most interesting and useful.