Ny anvendelse af skolebygning i Strandby

STRANDBY: Vesthimmerlands Kommunes Økonomiudvalg besluttede sidste år at hjemkøbe Vesthimmerland Naturfriskoles bygninger, efter friskolens konkurs.

Bygningerne blev købt for Landsbypuljen 2017 med henblik på nedrivning af hele eller dele af bygningerne. 

Siden er skolebygningernes inventar blevet uddelt til kommunens andre skoler i det omfang der har været mangler og behov. 

Kommunens Landsbycoach har afholdt Borgermøder i Strandby med henblik på en drøftelse med borgerne omkring bygningerne ved Strandby Skole. 

Borgerne i Strandby har budt ind med forslag til fremtidig anvendelse af bygningerne, og der er derfor behov for afklaring af den fremtidige anvendelse af skolebygningerne i Strandby. 

Det er Teknisk forvaltnings vurdering at en nedrivning af den gamle del af Strandby Skole vil koste ca. 3.2 million kroner. Efter nedrivningen vil arealet kunne anvendes af borgerforeningen, spejderne m.fl. i Strandby. 

Borgerne i Strandby har ytret ønske om at overtage LBO bygningen, altså hvor Vesthimmerlands Naturfriskole primært havde til huse.  Borgerne i Strandby giver udtryk for at de mangler et Byens Hus. Forvaltningen under Børn & Skole har vurderet at netop disse skolebygninger ikke er anvendelige i den fremtidige skoledrift. Forvaltningen vurderer derfor at det er fornuftigt at indgå dialog med borgerforeningen og andre foreninger i Strandby om overdragelse af LBO bygningen til dem for 1. kr. 

Ved overdragelse af LBO bygningen udgår den af kommunens vedligeholdelse og drift. 

Det er Økonomiudvalget, der skal vurdere om processen skal sættes i gang.

 

Læs mere om emnerne ved at klikke på de blå blokke her:

Farsø Avis
Privacy Overview

This website uses cookies so that we can provide you with the best user experience possible. Cookie information is stored in your browser and performs functions such as recognising you when you return to our website and helping our team to understand which sections of the website you find most interesting and useful.