Ny Aldi butik åbnet

FARSØ: Fredag morgen var der indvielse af den nye Aldi butik på Holmevej i Farsø. Over 100 kunder, fra rundkørslen og frem til butiksdøren, stod i kø for at være med til indvielsen og tage for sig af åbningstilbuddene


Over 100 kunder stod i kø for at være med til indvielsen af den nye Aldi butik, fredag morgen. Ventetiden blev belønnet med en croissant og en kop kaffe, serveret af Aldi medarbejdere.

Vesthimmerlands borgmester Per Bach Laursen holdt indvielsestalen og klippede herefter den røde snor sammen med butikschef Charlotte True Linding.

Borgmesteren sagde: – Velkommen til endnu en åbning af en dagligvarebutik i Farsø. Også en tak til Aldi, for det er den tredje butik, der bliver åbnet i Vesthimmerland indenfor et halvt år. Det tager jeg som anerkendelse for at Aldi har set det udviklingspotentiale der er i Vesthimmerland. Det vil jeg gerne kvittere for – også for det gode samarbejde der har været i forbindelse med alle tre byggerier. Lige om lidt går vi på sommerferie, og det som Aldi ikke ved, tænker jeg, selvom I har været her i mange år, er at vi har et kæmpe sommerhusopland, som også især kommer til Farsø. Det sådan, at kan man ikke være på stranden, så tager man til Farsø og handler. Ud over de to butikker der ligger her, så er der Farsø Rådhuscenter, som Farsø især er kendt for. Jeg ved ikke om Aldi har bemærket, at Farsø Handelsstandsforening har sat flag op til jer i dag. Det er en velkomst til jer, og en invitation til samarbejde i Farsø omkring dagligvarehandlen. Nu skal vi have klippet den røde snor.

Fra Aldi’s distriktschef Thomas Korsgaard lød det: – Det er så dejligt at se så mange morgenfriske mennesker, der er dukket op til vores åbningsfest. Vi har glædet os rigtig meget til i dag og til at byde jer indenfor i det vi kalder det nye Aldi. Alle vore fantastiske medarbejdere fortjener en kæmpe ros, de har knoklet og butikschef Charlotte er nu meget spændt på at byde jer indenfor. Tak til byggefirmaet og til Vesthimmerlands Kommune for et godt samarbejde hele vejen igennem. Og tak til jer kunder fordi vi må bygge her, og undskyld for, at vi rodet og larmet. Men det er det værd. Så vi glæder os til at byde jer indenfor.

Ud over en croissant og kaffe til de ventende kunder i køen indtil butiksdøren blev åbnet, så der var der også en goodiebag til de første 100 kunder.

 


Efter at den røde snor var klippet ventede der kunderne en indbydende butik og åbningstilbud


Ved udgangen ventede souchef Kristian Jensen med goodiebags til de første 100 kunder  


Farsø Handelsstandsforening flagede for Aldi i dagens anledning    


Læs mere om emnerne ved at klikke på de blå blokke her: