Nu rykker kulturen ud

VESTHIMMERLAND: Selvom den officielle start – og premiere på Vesthimmerlands Kulturuge først starter lørdag, så er programmet så fyldigt, at der allerede lægges ud fra i dag torsdag med opvarmningsarrangementer.

I alt 46 arrangementer er der på programmet i hele kommunen fra 1. til 11. marts, så der er godt med kultur at opleve og flere sågar i andre omgivelser end man er vant til.

For Ideen med ”Aha! – Kulturen rykker ud” som kulturugen har af officielt navn går nemlig ud på at rykke kulturen ud af sine vante ramme, ud på nye såvel som kendte scener – og på den måde åbne op for nye møder mellem borgerne og den blomstrende kultur i Vesthimmerland.

Allerede i Kulturugens første år ses der samarbejder mellem det lokale erhvervs- og kulturliv. Fællesskab er det gennemgående tema, hvilket man kan se i de mange arrangementer, hvor flere arrangører er gået sammen på kryds og tværs for at skabe nye oplevelser.

Formand for Kultur- og Fritidsudvalget, Asger Andersen glæder sig også.

-Da jeg blev præsenteret for ideén om en Kulturuge i Vesthimmerlands Kommune, tænkte jeg med det samme ”Aha, nu rykker vi!”. I Vesthimmerland værdsætte vi nemlig  vores fælles kultur- og fritidsliv – og nu også med et erhvervsliv, der træder op på scenen som en aktiv medspiller. Ildsjæle, foreninger, klubber og erhvervsliv kan på hver deres måde bidrage til ”det gode liv” i Vesthimmerland, ofte helt frivilligt og med lysten til at gøre en forskel for os alle.

I en kommune som vores har vi nu muligheden for at dyrke vores kultur med ”Aha – når kulturen rykker ud” og ikke mindst vise, hvad vi akn med fælles indsats.

Jeg håber i vil benytte jer af lejligheden til både at opleve en af det rige kulturliv vi har, og se  lokale virksomheder og institutioner i nye sammenhænge, lyder opfordringen fra Asger Andersen.

 

Læs mere om emnerne ved at klikke på de blå blokke her:

Farsø Avis
Privacy Overview

This website uses cookies so that we can provide you with the best user experience possible. Cookie information is stored in your browser and performs functions such as recognising you when you return to our website and helping our team to understand which sections of the website you find most interesting and useful.