Nu kan du hente Farsø Avis helt lokalt

FARSØ AVIS: Fra og med onsdag den 4. november 2026 bliver Farsø Avis ikke længere omdelt til postkasserne i avisens nuværende udgivelsesområde. Istedet oprettes der et finmasket net af avisdepoter i udgivelsesområdet, hvor avisen kan afhentes hver onsdag fra kl. 13.00.

Nordjyske Medier stopper omdelingen
Det skyldes at Nordjyske Medier, som i flere år, via deres distributionsselskab, har stået for omdelingen af bl.a. Farsø Avis, fra den 1. november nedlægger sin distribution af reklamer og ugeaviser. De har derfor opsagt distributionsaftalen med Farsø Avis og lang række andre lokale ugeaviser i Himmerland. 

Urimelige krav fra ny aktør
Farsø Avis har, sammen med sine kollega-aviser i det Himmerlandske, prøvet at finde en erstatning. Det er ikke lykkes, da en ny aktør – som der desværre kun findes en af, skærper kravene i forhold til i dag, og det dermed vil være umuligt at lave en god aktuel lokalavis, der kommer ud til alle.

Bl.a. er kravene at Farsø Avis skal være færdigtrykt mandag – altså et døgn tidligere i forhold til i dag, og man forbeholder sig ret til at tage fredagen med i omdelingsperioden – altså begge væsentlige forringelser i forhold til i dag.

Desuden vil aktøren ikke omdele Farsø Avis til de husstande der siger ”nej tak” til reklamer, hvis husstanden ikke samtidig accepterer at modtage mindst 5 reklamer. Med andre ord skal Farsø Avis bruges som ”lokkemad”, for at distributionsselskabet kan ”få solgt” flere omdelte reklamer.

Nu kan du hente Farsø Avis helt lokalt
Farsø Avis har derfor i stedet lavet aftaler med dagligvarebutikker og beboer- og borgerforeninger om, hvor avisen kan hentes. Som udgangspunkt laves der aftaler med alle byer og landsbyer.

Farsø Avis ønsker et finmasket net af afhentningssteder, så man ikke skal bevæge sig langt for at få et eksemplar af den fysiske Farsø Avis. Farsø Avis ønsker at alle fortsat skal have muligheden for en fysisk gratis ugeavis i udgivelsesområdet.

Offentlige institutioner, sygehus, plejehjem, biblioteker m.fl. vil også fortsat modtage den trykte Farsø Avis som de plejer. Ligeledes vil Farsø Avis, ligesom nu, også blive omdelt i sommerhuse og til campingpladser, når det bliver aktuelt.

Se kortet over afhentningssteder – som løbende opdateres
På kortet kan man se hvor Farsø Avis kan afhentes. Kortet er endnu ikke komplet. Avisen arbejder på at få de sidste aftaler på plads. Kortet opdateres i de kommende uger og efterhånden vil der også komme adresser på afhentningsstederne.

Pr. 13. oktober 2026

Alle kan hente avisen fra onsdag kl. 13
Fra den 4. november kan alle få avisen på samme tid, d.v.s. onsdag kl. 13.00. Det er nyt og det har været efterspurgt, især blandt avisens annoncører.

Det er ikke en ny opfindelse, at lokale ugeaviser går væk fra postkasserne, for i stedet at anvende afhentningssteder. Det fungerer mange andre steder i landet, og efter en tilvænning er der stor tilfredshed med ordningen fra både læsere og annoncører.  

Læs også Farsø Avis digitalt
Farsø Avis kan naturligvis også fortsat læses digitalt. Den nye avis er online hver tirsdag fra kl. 18.00 på www.farsoavis.dk    

/lr

Læs mere om emnerne ved at klikke på de blå blokke her:

Farsø Avis
Privacy Overview

This website uses cookies so that we can provide you with the best user experience possible. Cookie information is stored in your browser and performs functions such as recognising you when you return to our website and helping our team to understand which sections of the website you find most interesting and useful.