HVALPSUND: 4 voksenindslag og hele 5 børneindslag havde i år meldt sig til optoget i forbindelse med Havnefesten i Hvalpsund
Vinder af voksenoptoget for 3. år i træk blev Friplejehjemmet Hesselvang med et stort antal deltagere, heraf 17 ud af friplejehjemmets 24 beboere, der lystigt vinkede ud til publikum. Dertil kom ansatte, bestyrelse og frivillige i ægte ”Royal Run” t-shirts og medaljer, der afspejlede indslagets tema, nemlig ”Royal Run” og ikke mindst friplejehjemmets nye status som Senior Idrætscenter.
På andenpladsen fulgte indslaget ”Campisterne”.
På tredjepladsen fulgte Lord Nelson med ”Farsø bordet” og på fjerdepladsen ”Det Lille Kompas” med sørøvertema.
I børnekategorien vandt indslaget med ”Gjøl troldene”, herefter fulgte ”Hessel Høst” og på tredjepladsen ”Havfruerne”. Men ligeså så flotte indslag kom fra ”Blomsten & Bien” og ”Tingvej Prinsesserne”